Hasle strand - også kaldet Klympen strand - er en dejlig strand på Bornholms vestkyst.
Hasle Lystskov – lige syd for Hasle
Lige syd for Hasle finder du en dejlig lang strand med skønt sand og ideelle badeforhold. Den brede vestvendte Hasle strand – også kaldet Klympen strand – er også en udflugt værd ved solnedgang.
Kultippen
Hvis du går sydpå kommer du til Kultippen – et månelandskab skabt af sand, grus, kulstøv og ler fra kulgravning foretaget i området. Et højt indhold af sulfat i jorden gør at der ikke er vegetation i området. Kulgravningen forgik i tiden under og omkring de to verdenskrige.
Gode parkerings- og toiletforhold
Ved Hasle strand er der gode parkeringsforhold både i den nordlige ende af stranden ved Klympen og i den sydlige ende ved Glasværksvej. Ved Glasværksvej er der desuden toiletfaciliteter.
OBS: Hestehuller
Ved Klympen strand, kan der forekomme hestehuller ved pålandsvind. Hestehuller eller revlehuller er huller i sandet med stærk strøm. Læs her hvordan du skal håndtere situationen.
Vær opmærksom på skiltning ved Klympen strand.
Glasværksvej 1
3790 Hasle