01. maj 2026 - 03. maj 2026
Når vi tager hul på maj, vil Svaneke summe af musik, fællessang, blomster, leg, åbne døre og fællesskab!
1.-3. maj vil der være masser af aktiviteter i hele byen og åbne døre hos alle forretninger, spisesteder og beværtninger.
Hvad kan du opleve og være del af
Hele weekenden kan alle være med til at skabe BLOMSTERVÆRKET på Havnebryggen. Friendship har sat deres trævæg ud mod Havnebryggen til rådighed som opslagstavle for et stort ‘blomsterbillede’, stykket sammen af blomster der bliver malet og tegnet i løbet af alle tre dage rundtom i byen. Alle er indbudt til at være med til at skabe det store kunstværk.
Fredag får Havnen nye ‘møbler’, når 15 store whiskytønder tilplantes med marehalm & krydderurter. Børn og barnlige sjæle er inviteret til at hjælpe til under havekunstneren Stellas kyndige vejledning.
Om lørdagen er man med multikunstneren Franz Bomberg inviteret til at tegne med kridt på gaden, tre forskellige steder i byen.
Søndag morgen vil der være Fællessang på havnen med Claus & Freya, og mulighed for at spise morgenmad, brunch og frokost på blandt andet byens hyggelige steder. Der vil være Åben dør i badeklubben, så man kan få et forårsdyp og prøve saunaen.
Søndag er der også Plantemarked på Gruset. Byt, køb, sælg georginer, bornholmsk baldrian & fine frø. Alle er velkomne til at medbringe en trækasse og et par planter, det er de glade amatørers dag. Man kan bytte, udveksle viden og fifs, få en god snak og komme hjem med nye vækster til sin have eller altankasse.
Over weekenden vil der også være Motionsløb med SÅN-løberne, Gadefodbold, Torvefolkets første marked, Hønseskidning, Byvandringer, No-Kids fest og Udendørs underholdning med JazzSter, som spiller latin & swingjazz i gårdhaven på Siemsens.
Fredag den 1. maj
16.15 SÅN motionsløb fra Ismejeriet i Postgade
16.00 Vi planter blomster på havnen, kom og vær med
20.30 NO-Kids fest, Søllings Bodega
Lørdag den 2. maj
10.00-14.00 Sæsonstart for Torvefolkets marked, Torvet
10.00-11.30 Vi maler byen med kridt, mød multikunstneren Franz og tegn med ham på gader og stræder
13.00 Hønseskidning, Brænderigænget
14.00 Byvandring, mødested Søllingsgaard
14.30 Jazz i haven på Siemsens Gaard
19.30 AySay koncert på Svanekegaarden
Søndag den 3. maj
10.00 Fællessang på havnen med Claus og Freja
11.00-13.00 Gadefodbold-bane i Brænderigænget
12.00-15.00 Plantebytte- og salg ved Svanen på Gruset
13.00-16.00 Åben dør i Badeklubben, tag et forårsdyp og prøv saunaen
14.00 Byvandring, mødested Søllingsgaard
16.30 Fællessang foran BLOMSTERVÆRKET på Havnebryggen
Hele weekenden
Hele weekenden kan alle være med til at skabe BLOMSTERVÆRKET på Havnebryggen. Friendship har sat deres trævæg ud mod Havnebryggen til rådighed som opslagstavle for et stort ‘blomsterbillede’, stykket sammen af blomster, der bliver malet og tegnet i løbet af alle tre dage rundtom i byen. Alle er indbudt til at være med til at skabe det store kunstværk.
Alle tre dage fra 13-16 kan du også besøge Bornholms Kunstrunde udstillingen på Svanekegaarden.
Se mere om de enkelte dele af weekendens program på www.oplevsvaneke.dk/events, som løbende opdateres med byens mere end 70 etablissementers tiltag.
Vi ses!
Tags: Børnevenlig, Forår, Gourmet, Historie, Koncert, Kultur, Kunst, Kunsthåndværk, Løb, Musik, Store bededag, Svaneke