St. Patrick kommer tidligt til Bornholm
14. marts 2026 - 14. marts 2026
3 Legged Charity Race startede i København i 2001 og er i dag en unik tradition, der samler penge ind til velgørenhed for børn og samtidig skyder byens fejring af St. Patricks Day i gang. Siden 2007 har vi indsamlet over 750.000 kr. til velgørende formål.
I 2026 er det legendariske 3 Legged Charity Race for første gang uden for København, når vi indtager gaderne i Svaneke med eventet St. Patrick kommer tidligt til Bornholm.
Shamrock Love’s 3 Legged Charity Race er sponsoreret af Guinness.
St. Patrick kommer tidligt til Bornholm
☘️ Lørdag den 14. marts 2026
☘️ Svaneke Torv, Bornholm
☘️ Registrering fra kl. 14.00, løbet starter kl. 15.00
☘️ 3 barer på ruten: Søllings Bodega, Madvig, 3LR Pitstop Bar
☘️ Donation: 100 DKK pr. hold (2 personer), inkluderer øl på ruten
Alle midler går ubeskåret til vores tre velgørenhedsorganisationer, herunder Dansk Hospitalsklovne Bornholm.
Med støtte fra Guinness, som leverer øllet på ruten, går deltagergebyret fra løbet direkte til de 3 velgørenheder, som Shamrock Love støtter.
På dagen
Registrering foregår på Svaneke Torv fra kl. 14.00. Her bliver I bedt om at underskrive vores løbsaftale, oplyse et holdnavn og betale jeres donation på 100 kr. pr. hold.
Herefter modtager I jeres 3LR-pakke, som indeholder startarmbånd, velcro-benbånd samt et timeseddel med jeres holdnavn.
Inden start kan I teste jeres trebenede færdigheder på torvet eller nyde en pre-race øl.
Check-in lukker kl. 14.50, og alle hold skal være registreret inden dette tidspunkt.
Løbet starter kl. 15:00.
Bornholm-ruten 2026
På timeseddele finder I en QR-kode til rutekortet samt plads til de stempler, I får på hver af de tre barer.
På hver bar skal I drikke en lille øl (½ pint) og modtage et stempel.
I 2026 skal deltagerne besøge følgende barer og følge den fastlagte rute:
Målstreg
Løbet afsluttes på Søllings Bodega. Når I har drukket jeres sidste øl, registrerer vores frivillige jeres sluttid.
Alle hold skal krydse målstregen senest kl. 15.50 for at være med i konkurrencen om præmier. I er velkomne til at gennemføre efter dette tidspunkt – men uden for konkurrence.
Præmieoverrækkelse
Præmieoverrækkelsen finder sted på Søllings Bodega kl. 16.00.
Opskriften er enkel: Tag et klassisk trebenet løb og kombiner det med nogle hyggelige pubber. Tilsæt velcro-benbånd og masser af feststemte deltagere. Krydr med hjertevarm velgørenhed og godt humør, og du har den perfekte måde at fejre den irske nationaldag på.
Sponsoreret af Guinness er 3 Legged Charity Race Københavns længst kørende St. Patricks Day-event. Det begyndte i 2001 med blot 18 hold, og siden har mange flere taget udfordringen op og kæmpet om at blive trebenede legender.
Det skøre løb har sammen med Shamrock Love doneret 750.005 DKK (€100.552) til forskellige velgørenhedsorganisationer, og har sat byen på landkortet som et af verdens bedste steder at fejre St. Patricks Day.
I 2026 udvides løbet for første gang til Bornholm, når gaderne i Svaneke danner rammen om eventet St. Patrick kommer tidligt til Bornholm.