13. marts 2025 - 08. maj 2025
Kan du lide at synge og spise god mad? Så har du en unik mulighed for at slå de to ting sammen på Christianshøjkroen!
Vi afholder sangaftener hen over foråret, hvor organist og korleder Kenn Therkelsen sætter sig ved flyglet, og på sin varme og levende måde, fører os igennem aftenens sange, som han har udvalgt og tilpasset til lejligheden.
Nikolaj går i køkkenet og laver et skønt måltid mad, som skifter fra gang til gang, og altid er lavet med omhu og gode råvarer.
Program:
18:00 – Velkomst ved Sofie og Nikolaj
– opvarmning og sang
– servering af mad
– sang
– mulighed for kaffe og kage
– sang
21:00 – tak for i aften
Pris: 295,- er inkl. mad og sang en aften. Der er mulighed for køb af drikkevarer, kaffe og kage heroppe.
OBS: Der er begrænset antal pladser.
Vegetar og allergier:
Skriv en note til os ved bookning, hvis du er vegetar eller har allergier. Gerne så specifikt som muligt, herudover hvorvidt det forholder sig med fisk,mælk, æg el.l.
Vi glæder os til nogle muntre, varme og hyggelige aftener i sangen og den gode mads tegn 🙂
Kh Nikolaj og Sofie
Tags: Aakirkeby, Afslapning, Bæredygtig, Forår, Gourmet, Hele øen, Koncert, Kultur, Musik, Natur, Outdoor, Seværdighed, Vandretur