Krigen og kristendommen, hvad siger kirken?

27. marts 2025 - 27. marts 2025

Krigen og kristendommen, hvad siger kirken?

Hvor er folkekirken i debatten om Danmarks deltagelse i krig og i konflikt-bearbejdelse? Aftenseminar den 27. marts i Rønne med tre præster, historiker og journalist – både fra Bornholm og fra ’ovre’.

Det er næppe det mest underholdende og opløftende arrangement, der er afholdt i de bornholmske kirker. Men det er vigtigt og nødvendigt at tale om, hvad der sker, når mennesker og nationer bliver så uenige, at krigen bryder ud. Krigen som er rykket tæt på Danmark og ufred som kan tænde op for katastrofale konflikter i en verden, hvor der aktuelt vendes op og ned på vante geopolitiske forestillinger.

Derfor inviterer sogneaftenudvalget i Rønne Menighedsråd til arrangementet ’Krigen og kristendommen – hvor er folkekirken?’, den 27. marts i Skt. Nicolai Kirke.

På dette aftenseminar får vi fakta om krige, der aktuelt hærger globalt, vi hører om kristne og krigen i Ukraine, om fraværet af en kristen fredsbevægelse og om præsternes rolle, når Danmark deltager i krigen. Hvilken rolle spiller folkekirken i det hele taget, når Danmark er i krig? Og er det muligt at kirken tager aktiv del i bilæggelse af krige og konflikter?

Oplæg fra og debat med følgende – fra klokken 19 til 21.30.

Kristian Mouritzen: Verdens krige anno 2024: Hvem, hvad, hvor – og hvorfor? Mouritzen er journalist, sikkerhedspolitisk analytiker, Berlingske Tidende.

Jakob Seerup: Ortodoks-kristne og krigen i Ukraine: Seerup er Ph.d, formand for menighedsrådet i Bodilsker, museumsinspektør på Bornholms Museum, bosiddende i Nexø.

Jesper Stange: Hvor blev den kristne fredsbevægelse af?: Stange er tidligere sognepræst ved Københavns Domkirke og lektor ved Pastoralseminariet, konfliktmægler og underviser i konflikthåndtering ved Præsternes Efteruddannelse, bosiddende i Tejn.

Signe Danielsen: Krigen og kristendommen. Hvordan kan præster gå med i krigen?: Danielsen er sogne- og feltpræst, Sankt Markus Kirke, Frederiksberg, uddannet sprogofficer i russisk, serbokroatisk og pashto.

Eftertanke: Cæcilie Jessen, sognepræst i Nylarsker og Vestermarie pastorat

Orgel: Anders Forsberg Svendsen, organist.

Ordstyrer: Esben Ørberg, formand, sogneaftenudvalget, Rønne Sogn.

/ esbenorberg@gmail.com / 27 25 80 40

Signe Danielsen

Hvornår:

27
mar.

19:00 - 21:30


Priser:

Gratis

Gratis

Gratis

Gratis

Adresse:

Kirkepladsen 20
Skt. Nicolai Kirke
3700 Rønne


Tags: Kultur, Kursus, Rønne

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00