30. november 2024 - 23. december 2024
Hver år sætter Bornholms Museum fokus på en særlig side af julens traditioner.
I år er det farven lilla vi dykker ned i.
Lilla er adventstidens farve – advent er tiden op til jul, hvor man skal rense sig selv og gøre sig klar til julen. Tidligere var julens lys, pynt og dekorationer ofte lilla.
I år lader Bornholms Museum derfor lilla lyse op i juletiden og skabe en helt særlig stemning på museet. Øens børnehaver og skoler har lavet lilla julerier, som man vil møde rundt om i de faste udstillinger. Museets selv har fundet lilla juleting og andre sager frem fra samlingerne. Sammen med et stort flot grantræ pyntet med alskens julepynt fra bornholmske hjem fyldes museet derfor med julestemning og masser af gode julehistorier at gå på opdagelse i.
LILLA Jul kan opleves fra den 30. november til den 23. december, samt 27.-30.dec.
Gratis for børn og unge under 18 år, voksne betaler entre, med mindre de er medlem af Bornholms Museumsforening.
Åbningstider på Museet
Mandag til fredag: 13.00 – 16.00
Lørdag: 11.00 – 15.00
Tags: Afslapning, Børnevenlig, Efterår, Ferieperioder, Helårsåbent, Historie, Jul, Kultur, Kunst, Museum, Rønne