01. oktober 2025 - 01. oktober 2025
Det er kun for børn, når vi endnu engang inviterer til ’Smagens time’ på Stammershalle Badehotel onsdag den 1. oktober 2025, så de voksne kan godt blive hjemme, eller hygge sig i selskabslokalet med en drink imens.
I år er temaet klima, så fra klokken 16.30 og halvanden time frem serverer vi 3 lækre, sunde og klimabevidste retter for familiens mindste.
Forældre eller andre chauffører er meget velkommen til at vente med lidt koldt eller varmt at drikke i dagligstuen, mens børnene nyder maden og hygger sig i Restauranten.
Prisen var i 2024 kr. 180 pr. kuvert.
Tilmelding sker via Smagens Time – du kan gøre det via dette link.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
SMAGENS TIME er arrangeret af Melting Pot, der siden Claus Meyer i 2011 stiftede fonden, har arbejdet for bedre liv og fremtidsmuligheder for især børn og unge, i og uden for Danmark, gennem projekter, hvor maden er midlet til samfundsforandringer. Derfor går det fulde beløb ubeskåret til fonden.
Tags: Børnevenlig, Efterår, Gourmet, Gudhjem, Restaurant