Strik Bornholm 2026 - Strikkefestival i Allinge

18. september 2026 - 20. september 2026

Tag med til Danmarks hyggeligste strikkefestival

18.-20. september 2026

Glæd dig til tre dage fyldt med garn, kreativitet og hyggeligt fællesskab, når strikkefestivalen Strik Bornholm finder sted i Allinge.

Find inspiration i Messehallen (Bornholms Idræts- og Kulturcenter)

I Messehallen finder du udstillere fra hele landet, som deler ud af deres viden og kreativitet. På deres stande kan du finde spændende nye materialer til dit næste kreative projekt. Messehallen er et samlingspunkt for alle strikke- og hækleglade. Slå dig ned ved bordene, og tag del i den hyggelige stemning, når du er færdig med at udforske standene. I Messehallen afholdes desuden lodtrækning, modeopvisning og konkurrencer. Entrébillet til alle dage kan købes online her. Ved indgangen til Messehallen kan du købe både 1-dags billetter og billet til alle dage.

Lær nyt til en workshop
Til Strik Bornholm kan du deltage på workshops med nogle af Danmarks dygtigste undervisere. Der afholdes workshops i Domen hvor underviseren vil bære et bodycam, så du nemt kan følge med i hvert et sting på storskærm. Efter hver workshop inviterer vi til et gratis 30-minutters “Meet & Greet”, hvor du kan møde underviseren og komme helt tæt på deres designs.

Er du mere til en mindre og mere koncentreret workshops? Så tag med til en af vores MINI-Workshops, hvor vi arbejder i mindre hold (maks. 20 deltagere). Alle MINI-Workshops afholdes i Bornholms Idræts og Kulturcenter. Se hvilke workshops der tilbydes, og find link til tilmelding her.

Aktiviteter og ture
Under Strik Bornholm kan du både tage med på strikkesejladset “Strik N’ Cruise”, hvor skibet M/S Ertholm bliver forvandlet til en hyggelig strikkeoase. Hver morgen kan du desuden deltage i Morgenyoga lige ved havet, eller du kan tage med på en guidet eftermiddagstur, hvor vi dykker ned i naturterapi. Se også de lækre middagstilbud, som udbydes under Strik Bornholm. Se mere om aktiviteter og find link til tilmelding her.

Følg med i Strik Bornholm 2026 online:
FacebookInstagramWebsite

Strik Bornholm arrangeres af Group Bornholm ApS

messehal-til-strik-bornholm

Hvornår:

18
sep.

09:00 - 17:30


19
sep.

09:00 - 17:30


20
sep.

09:00 - 14:00


Priser:

Entré til Messehallen 1 dag

60,-

Entré til Messehallen alle dage

90,-

Workshop pr. stk.

400,-

2-timers MINI-workshop

450,-

3-timers MINI-workshop

475,-

Meet & Greet

Gratis

Adresse:

Bornholms Idræts- & Kulturcenter, Strandvejen 1
3770 Allinge




Tags: Allinge-Sandvig, Sensommer

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00