15. juli 2024 - 20. juli 2024
Hvert år i uge 29 arrangerer Vennekredsen middelaldertræf på Bornholm, i samarbejde med Bornholms Middelaldercenter. I den fantastiske ramme vi har i middelalderbebyggelsen på centret, ligger vi i lejre rundt på hele pladsen.
Her er masser plads til både små og store lejre, håndværkere og boder, og der kan opleves alle mulige forskellige aktiviteter, med fokus på livet i middelalderen.
Selvom det hedder Middelaldertræf, dækker træffet perioden hele den europæiske middelalder (ca. 500-1536), så der er også plads til både vikinger og aktører fra sen-middelalderen.
Træffet er alt fra håndværkere, kampfolk, teater og musik til handelsfolk og duften fra de mange ildsteder der tilbereder maden til de mange deltagere. Har du spørgsmål til noget om håndværk, handel, mad eller andet, spørger du bare de venlige viking og middelalderfolk på pladsen.
Billetten til Middelaldertræffet gælder hele uge 29