Randkløve Skår

Oplev Randkløve Skår - en af Bornholms store naturseværdigheder. Følger du redningsstien mellem Saltuna og Ypnasted, støder du midtvejs på Randkløve Skår.

Randkløve Skår – en af Bornholms store naturseværdigheder
Sprækkedalen Randkløve Skår er en af Bornholms helt store naturseværdigheder. Fra den stejle klippekyst skærer det sig dybt ned i fjeldet og i sydøstlig retning ind i landet. Dette i modsætning til øens andre sprækkedale, der normalt løber i tværgående retning, altså nordøst-sydvest.

Klipperne ved Randkløve Skår
Randkløveskårets klipper er skuret glatte ved isens bevægelser over Bornholm langt, langt tilbage i tiden. Øverst i skåret ses en flot pegmatitgang med rød feldspat og lys kvarts.

Frodig naturskov omkring Randkløve Skår
Landskabet omkring Randkløve Skår er præget af flot bornholmsk naturskov med spidsbladet løn, fuglekirsebær, ask og eg samt hedelyng og enebær yderst i klipperne. Besøger du området en tidlig forårsdag, kan du glæde dig over synet af et frodigt bunddække af smukke blå, gule og hvide anemoner.

Turen ud til Bornholms kyst
Er du godt gående, kan du følge stien ned fra parkeringspladsen ved Skt. Ols institutionen. Kommer du ad kyststien fra Bølshavn, fører stien ned gennem en kløft til Almehullet og en miniature af Randkløveskåret: Krukkerenden. Undervejs viser terrænet sig visse steder temmelig uvejsomt, men det er besværet værd. Vel nede ved kysten får du nemlig øje på flere interessante små vandhuller højt oppe i klippeterrænet.

Sådan kommer du ned til Randkløve Skår

Parkér din bil på parkeringspladsen ved institutionen Sct. Ols, Randkløvevej 26, 3760 Gudhjem. Følg markvejen forbi bygningen indtil du kommer til den lange række med træer, hvor du drejer af til venstre og går ned ad markvejen mod vandet langs træerne. Efter ca. 500 meter er du nede ved kyststien og Randkløve Skår.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Tlf.

E-mail

Web

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00