Jons Kapel

Besøg Jons Kapel nord for Hasle på Bornholm - et sagnomspundent barskt klippeparti på Bornholms vestkyst.

Jons Kapel på Bornholm
Jons Kapel er en hule – også kaldet en tør ovn – i den fritstående klippe Jons Kirke. Jons Kapel er opstået af bølgernes slag mod klippen og du finder Jons Kapel tæt på det tidligere traktørsted Gines Minde på Bornholms vestkyst, nord for Hasle.

Jon ville gøre bornholmerne kristne

Ifølge sagnet kom Jon til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i den grotte, der i dag er kendt som “Jons Kirken”. Bornholmerne blev nysgerrige efter at se, hvem denne Jon var, og de tog derfor ned for at hilse på ham.

Grotten ved Jons Kapel blev for lille
Jon bød bornholmerne hjerteligt velkommen og fortalte dem historier fra Bibelen. Bornholmerne syntes om det, de hørte, og der kom hurtigt flere til. Til sidst var de så mange, at der ikke var plads nok i den lille grotte, og man rykkede derfor udenfor. For at alle skulle kunne høre Jon, prædikede han i stedet fra den klippe ved Jons Kapel, som ligner en prædikestol.

Tørre ovne ved Jons Kapel på Bornholm
“Jons Kirken” er sammen med andre klippehuler længere mod syd såkaldte tørre ovne, der opstod i en periode, da havets overflade lå noget højere end i dag. Trappen ned til stranden ved Jons Kapel er lagt i en tidligere diabasgang og er på rigtig mange trin. Der hersker lidt tvivl om, hvor mange trin der er. Nogle har talt dem til 108, andre 168 og 172. Prøv selv at tæl efter!

Social:

Brugernes anmeldelser:

Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Tlf.

E-mail

Web

Adresse

Jons Kapelvej 4

3790 Hasle

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00