Tema
Bornholmske runesten: En guide til øens historiske runer
Vikingetiden, som strakte sig fra slutningen af det 8. århundrede til midten af det 11. århundrede, var en periode med stor betydning for hele Norden, inklusive Bornholm. Øen spillede en central rolle som et knudepunkt i Østersøen, hvor handel, kulturudveksling og krigsførelse fandt sted. I denne artikel ser vi nærmere på Bornholms vikingetid, dens historiske betydning og de arkæologiske fund, der har bidraget til vores forståelse af denne fascinerende periode.
Bornholm var strategisk placeret i Østersøen, hvilket gjorde øen til en vigtig handelsstation og et naturligt stoppested for vikingerne på deres rejser mellem Skandinavien, de baltiske lande og det vestlige Europa. Øens placering gav bornholmerne adgang til forskellige handelsnetværk og indflydelse fra andre kulturer, hvilket satte sit præg på livet på øen.
Gennem de seneste årtier har arkæologiske udgravninger på Bornholm afsløret adskillige vigtige fund fra Vikingetiden. Blandt de mest bemærkelsesværdige er runesten, gravhøje og skattefund, der giver indsigt i både dagligliv, tro og handel i denne periode. Runestenene bærer vidnesbyrd om både religiøse overbevisninger og sociale strukturer.
Bornholms runesten er nogle af de mest betydningsfulde fund fra vikingetiden. Disse sten bærer indskrifter, der ofte hylder afdøde familiemedlemmer eller markerer vigtige begivenheder. Gravhøjene på øen, der rummer både enkle og rige gravpladser, giver os et indblik i vikingernes sociale hierarki og deres skikke i forbindelse med døden. Den største bornholmske runesten er Brogårdsstenen syd for Hasle.
Der er fundet flere vikingeskatte på Bornholm, som vidner om øens rigdom og dens betydning i datidens handel. Skattene inkluderer mønter, smykker og sølvbarrer, der sandsynligvis har været brugt i handel eller som ofre til guderne.
Fortsættes efter billedetFørste gang de skriftlige kilder nævner Bornholm omtales øen som et selvstændigt kongerige. Omkring år 890 beretter Wulfstan, at Langeland, Falster og Skåne er dansk, mens Blekinge, Øland og Gotland hører til Sverige. “Men Burgenda land/Bornholm er selvstændigt og har sin egen konge”.
Gamleborg i Almindingen blev bygget som øens hoved befæstning i vikingetiden, men det vides ikke præcist hvornår, og om den blev opført af den lokale konge eller af den danske konge.
Ifølge sagaerne underlægges Bornholm det danske rige senest under Harald Blåtand, hvor Hans Jarl Veset regerede. Trods magtskiftet fandtes der stadigvæk store rigdomme på Bornholm, og i ufredstid gravede folk deres skatte ned. Mange af disse sølvskatte ligger stadig i jorden, og arkæologerne gør jævnligt store fund.
Bornholmernes liv i Vikingetiden var præget af både hårdt arbejde og risikofyldte aktiviteter, hvilket afspejler den generelle livsstil i det tidlige middelalderlige Norden. De fleste mennesker på øen menes at være involveret i landbrug, fiskeri, og forskellige håndværk, men de deltog også i de maritime aktiviteter, som vikingerne er berømte for, herunder handel og plyndringstogter.
Besøg Vikingegården Værfeldtsgård i ferien.
Et museum - fire unikke oplevelser
Borgruinen indeholder Bornholms ældste murede indgangsporte ved en borg
