Besøg Svaneke havn
Svaneke havn er sprængt ud i solskinsbyen og har fortsat et aktivt fiskeri. Gæstesejlere er velkomne i hele havnen der i 2011 fik forøget sin kapacitet, også i pålandsvind, med den nye dækmole.
Havnen fik hermed et fint nyt badeområde med 1-2-3 meter udspring. Et ophold i Svaneke kan suppleres med en tur i den lokale skærgård, hvor der fortøjes i klipperne.
Når ”rødvin og grill” er båret i land opleves roen, til trods for at man kan gå hele byen rundt på mindre end en times gåtur.
Byens turistinformation er på havnekontoret. Her kan du få inspiration til mange års ophold og på første sal byder havnens fællesrum på den flotteste udsigt over Østersøen og havnen.
Ved havnen står Barken Svanen, der med sine 180 fod er det største træskib bygget på Bornholm. Svanen står nu 100 meter fra hvor den blev bygget for 150 år siden. Byen er kåret som landets smukkeste købstad og her kan opleves fremstillingen af et utal af lokale fødevarer; bolsjer, karameller, lakrids, is, chokolade, vingummi, cider, sodavand, pasta, pesto – og ikke mindst det verdensberømte Svaneke Øl.
Byen byder på fine restauranter og cafeer, og alt i fisk, både direkte fra kutteren og fra øens største røgeri, gode indkøbsmuligheder, biograf, gallerier, stort dukketeater, aktive kunsthåndværkere, samt spændende vartegn, som for eksempel det kombinerede sømærke og vandtårn, der er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon.
Adresse
Havnebryggen 4
3740 Svaneke
Faciliteter
Toilet
Bad
Wi-Fi
Gas
Elektricitet
Vaskemaskine
Indkøb
Slæbested
Cykeludlejning