Monarksommerfugl på blomstrende lantana i Tropehuset i Sommerlunden på Bornholm

Sommerlunden

EFTERÅRSFERIE: Vi holder åbent i efterårsferien fra 11.–18. oktober, kl. 10-17. / I udkanten af Nexø ligger Bornholms nye oase, Sommerlunden. Her inviterer vi jer på en helt særlig oplevelse med udgangspunkt i naturen og det kreative. Vi holder åbent alle ugens dage kl. 10-17 fra 29. maj til 30. september.

Sommerfugle, sandskulpturer og meget mere

Oplevelsen i Sommerlunden favner bredt. Her kan I bevæge jer gennem regnskovens tætte blade og studere de tropiske sommerfugle. Eller gå på opdagelse i den vilde have, hvor landskabet tager form med stauder, græsser og klippesten fra det lokale stenbrud. Rundt omkring i haven står de mægtige sandskulpturer og inviterer til eftertanke og fordybelse. I kan også slippe kreativiteten løs i Morbærhuset, hvor fantasien får plads med collager, farver og naturmaterialer. Har I brug for at bevæge jer i et lidt højere tempo, venter skovlegepladsen med forhindringer og fri leg under træernes kroner. Og når den lille sult melder sig – og tørsten følger trop – byder vi på hjemmelavet frokost, kolde og varme drikke, is og snacks i caféen under vinranken.

Liv og nærvær i naturens rammer

I Sommerlunden vil vi gerne skabe et sted, hvor naturen får lov at sætte tempoet. Hvor I kan finde ro, være til stede og nyde hinandens selskab. Her er der plads til at trække vejret lidt dybere, finde et roligt hjørne eller lade energien få frit løb i mere aktive rammer. I former selv oplevelsen, som I har lyst – uanset om I kommer som familie eller par, som nysgerrig gæst eller som én, der kender naturen ud og ind. Sommerlunden kan opleves i forskellige tempoer og på egne præmisser. Det er vores fortolkning af bornholmsk sommer med alle de elementer, vi forbinder med den bedste tid på året. 

Efterårsferie i Sommerlunden – 11.–18. oktober

Sommeren har været fuld af liv, og hvilken fornøjelse det har været at møde så mange af jer. Nu skifter lunden farve, og vi glæder os til at byde jer velkommen til en hel uge med efterårsstemning, varme og nærvær.

Fra lørdag den 11. til lørdag den 18. oktober holder vi åbent hver dag kl. 10–17 – og onsdag d. 15. holder vi ekstra længe åbent til kl. 20.

Det kan I opleve i efterårsferien:

  • Morbærhuset – hver dag kan I hygge jer med brætspil og kreative aktiviteter for både børn og voksne.
  • Tropehuset – oplev regnskovens varme og de allersidste sommerfugle, mens husets øvrige beboere fortsat trives i det tropiske miljø.
  • Sandskulpturerne – se dem for sidste gang i år, inden sandet gemmes til næste sæsons fortællinger.
  • Dagens efterårsret i Drivhuscaféen – vi serverer en varm ret, der passer til årstiden og kan nydes efter en tur rundt i lunden.

Særlige aktiviteter:

  • Lørdag d. 11., søndag d. 12. og lørdag d. 18. kl. 11–14 – kreative planteaktiviteter med gartner Thea.
  • Mandag d. 13. til fredag d. 17. kl. 11–14 – Græskarudskæring med Kilian, en af vores dygtige sandskulptører, der guider jer til at forvandle græskar til små kunstværker.
  • Onsdag d. 15. kl. 10–20Aften i Sommerlunden med fakler, lys i Tropehuset og stemningsfuld bålhygge.

Dyk ned i ‘Havets Mystik’

Igen i år rejser de mægtige sandskulpturer sig i Nexø – formet af nogle af verdens dygtigste sandkunstnere med det lerholdige sand fra Klemensker. Denne sæson arbejder kunstnerne med temaet ‘Havets Mystik’, og gennem deres fortolkninger inviteres I med under overfladen, hvor fortællinger om det store blå findes.
I år placerer vi skulpturerne rundt omkring i haven som en integreret del af det naturlige landskab. Med temaet ønsker vi at skabe en forbindelse mellem den landlige natur i Sommerlunden og havet, som spiller en central rolle i Nexøs historie som fiskerby.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Pris

Voksne

115 kr.

Børn 4 -12 år

75 kr.

Børn 0 - 3 år

gratis

Kontakt

Tlf. 28884696

E-mail info@sommer-lunden.dk

Web www.sommer-lunden.dk

Adresse

Gl Rønnevej 14B

3730 Nexø

Relaterede events

Herunder finder du events af samme arrangør, som du kan deltage i.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00