Læg vejen forbi Rytterknægten i Almindingen på Bornholm - det er øens højeste punkt!
På Bornholms højeste punkt – Rytterknægten – finder du tårnet Kongemindet, der blev bygget i 1856 til minde om Frederik VII og grevinde Danners besøg nogle år forinden. Da skoven voksede og tog udsigten, blev tårnet forhøjet i 1899 med et stålstillads. Med både granit- og ståltårnet er Rytterknægten i alt 184 meter over havet. Granittårnet er tegnet af Gottlieb Bindesbøll og blev bygget med frivillige bidrag fra Bornholms befolkning. Selve ståltårnet blev tegnet af hans søn. Ståltårnet er taget ned til renovering, men er i så dårlig stand at det helt skal fornyes.
Fra Rytterknægten finder du en fantastisk udsigt over hele Bornholm og i klart vejr kan du se helt til Christiansø og Sverige. Tårnet på Rytterknægten benyttes også i dag til ornitologiske observationer.
Social:
Find åbningstider her:
naturstyrelsen.dkÅbningstider denne uge:
Adresse
Kongemindevejen 1
3720 Aakirkeby
Midt i Almindingen skov