Ferielejligheder med havudsigt tæt på Gudhjem. Rummelige, velindrettede og fuldt udstyrede ferielejligheder, landligt beliggende i naturen og med ægte bornholmsk hygge og charme.
Højt på en bakke 300 m fra klippekysten mellem Gudhjem og Svaneke ligger Pyttegårdens ferielejligheder med fantastisk udsigt til Østersøen og Christiansø. Ferielejlighederne er ude som inde, Bornholms rummeligste og velegnet til par, den lille såvel som store børnefamilie og flere generationer der rejser sammen eller grupper. Ferielejlighederne er indrettet med øje for både det praktiske og hyggen med privat balkon eller terrasse med havemøbler og ubegrænset havudsigt.
På Pyttegårdens 17.000 kvm. store grund er der masser af plads til afslapning, solbadning, grill og leg, men også private områder til afslapning og hygge. Feriecentret byder på oplevelser for alle sanser med blomster, frugttræer og bærbuske, omgivet af marker, en ådal og skov. På kysten er der dejlige badestrande i Melsted ved Gudhjem og Listed nær Svaneke og strandenge, vandfald og sprækkedale som Stavehøl og Randkløve Skår. Ferielejlighederne ligger ikke langt fra Østerlars Rundkirke, Baltic Sea Glass, Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet, Bornholms Middelaldercenter, Brændesgårdshaven, Ekkodalen, Almindingen, Bornpark minigolf og Paradisbakkerne.
Pyttegården er et børnevenligt feriecenter, indrettet til at give børn de allerbedste oplevelser og muligheder for at få nye venner og legekammerater. Græsplæner indbyder til udendørs legeoplevelser. Legepladsen har klatretårn, rutsjebane, vippe, gynger, trampolin, basketball- og fodboldbane. Børnene kan være med til at fodre vores to hyggefår. I ferielejlighederne er der børnebøger og spil. Vi stiller babysenge og højstole til rådighed.
På Pyttegården er hunde velkomne i udvalgte ferielejligheder. Vi udlåner madskåle og tæpper.
Flere af vores lejligheder har brændeovn og alle er opvarmet med luftvarmepumpe, så de er velegnede til ophold hele året.
Med sine mange kvadratmeter inde som ude er Pyttegården velegnet til ophold for grupper i et rejsende fællesskab. Uanset om I er en storfamilie med flere generationer, en gruppe af venner, en klub eller en virksomhed, så kan et ophold for grupper her hos os på Pyttegården give jeres fællesskab et boost. Pyttegården kan huse op til 38 personer.
Klik forbi vores hjemmeside, hvor I let finder den ferielejlighed, der lige netop matcher jeres behov.
Type A: 42 kvm. på 1. sal med et soveværelse og stor balkon
Type B: 52 kvm. i stueetagen med et soveværelse og terrasse
Type C: 75 kvm. i to etager med to soveværelser, brændeovn og terrasse
Type D: 95 kvm. i to etager med 3 soveværelser og terrasse
Ring 5648 5680 og få et tilbud eller benyt vores online booking. Vi byder hjerteligt gæster velkommen hele året!
Find åbningstider her:
pyttegaarden.dkÅbningstider denne uge:
Mandag
7:00-21:00
Tirsdag
7:00-21:00
Onsdag
7:00-21:00
Torsdag
7:00-21:00
Fredag
7:00-21:00
Lørdag
7:00-21:00
Søndag
7:00-21:00
Priser for overnatning
Søg og find priser på Pyttegårdens hjemmeside i vores online booking.
Du kan også søge på priser på udvalgte ferielejligheder fra denne oversigt over ferielejligheder.
Her kan I kontakte os
Her finder I Pyttegården
Kjeldsebyvej 3
Saltuna
3760 Gudhjem
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Jeres værter, Lene & David
Fælles faciliteter
Lejlighedsfaciliteter
Børnefaciliteter