Nexø Museum byder på en række spændende udstillinger om bl.a. svensketiden og russernes bombardementer af byen i 1945.
Nexø og Omegns Museumsforening som driver det lille museum, blev stiftet i 1968. Museet åbnede officielt i 1970 efter en omfattende ombygning, og søger med såvel faste som skiftende udstillinger at belyse bornholmske forhold gennem tiderne.
Den karakteristiske museumsbygning midt på havnen blev opført i 1796 som ”Nexøe Vagt”.
Byggematerialet var sandsten fra Frederiks Stenbrud, som i 1754 var blevet oprettet nord for byen. Huset erstattede en ældre bygning, der lå på det samme sted, men som efterhånden var blevet så brøstfældig at den måtte nedrives.
Nexøe Vagt fra 1796 kom kun til at fungere i 60 år. Efter at der i 1843 var blevet indført en borger repræsentation i købstederne – og dermed også i Nexø, måtte man i 1856 opføre et nyt Råd-, Ting- og Arresthus på byens gamle torv i Købmagergade overfor Kvickly. Bygningen på havnen blev i stedet taget i brug som pakhus, og murene blev forhøjet, så den nu fik 2 etager, og en del tilbygninger, som rummede havnekontor, havnevægt og toiletter – de er senere alle revet ned.
En by i krig på 1. sal beretter om Nexø og 2. verdenskrig. Udstillingen beretter om den russiske bombning af Nexø 7. og 8. maj 1945. Forud var gået en stor tysk evakuering østfra. af over 22 000 soldater og adskillige tusinde civile flygtninge samt krigsfanger. De danske personskader var utrolig få, da mange forlod byen, og de sidste blev evakueret tirsdag morgen. Store dele af byen lå i ruiner, 93% af byens huse var beskadiget.
Efter krigen kom de såkaldte svenskehuse, der kan ses på bl.a. Paradisvej i Nexø.
Sejlskibstiden og Nexø rederierne
Nexø’s borgere har gennem århundreder drevet handel og søfart fra den gode ankerplads, sandstenen gav ud for vor by, når vestenvinden peb, kunne mange sejlere ligge i læ på Nexø red. Byen solgte friske kødvarer og det eftertragtede Nexø øl der bryggedes her.
En af byens, gennem tiderne største og mest initiativrige købmænd var Peter Berg, der efter mange år som skipper kom hjem og overtog købmandsgården.
Han organiserede et partsrederi, så han sammen med andre dygtige skippere på et tidspunkt havde 29 skibe i søen, som han skaffede fragter til og fra hele kloden.
Social:
Find åbningstider her:
nexoemuseum.dkÅbningstider denne uge:
Entré
Voksne
50 kr.
Børn 13-18 år
30 kr.
Børn under 13 år
Gratis
Grupper min. 10 pers.
Voksne
40 kr.
Børn 13-18 år
30 kr.
Kontakt
Adresse
Havnen 9
3730 Nexø
Mere info på Museets hjemmeside under Nyheder.