Viden om øens gæster skal sikre øget omsætning og bæredygtig turisme

Nyt tiltag skal give bedre forudsætninger for den gode forretning til glæde for øens virksomheder og dermed hele Bornholm. Destination Bornholm inviterer alle turismerelaterede virksomheder til at være med.

Destination Bornholm arbejder netop nu på et nyt projekt, hvor formålet er at indsamle digitale data fra øens gæster. Den viden kan være med til at give bedre forudsætninger for virksomhedernes omsætning. Et tilsvarende projekt på Rømø hjalp f.eks. en lokal bager med at planlægge, hvor mange brød han skulle bage baseret på hans eget salg og biltrafikken til Rømø.

Destination Bornholm ønsker en lignende indsats på Bornholm. Eksempler herpå kan være f.eks. hvor mange billetter/varer der bliver solgt eller hvor meget personale, der skal på vagt osv. Dette giver konkret information om gæsterne, så vi ikke bare ved, hvor mange der kommer til øen, men også mere om hvem de er, hvordan de bevæger sig rundt på øen, og hvor de bruger deres penge. På sigt skal disse data hjælpe Bornholm i retningen af en mere bæredygtig turisme; gæster på alle tider af året samt alle steder på øen.

Pernille Kofod Lydolph, direktør hos Destination Bornholm udtaler:

Med data i hånden kan vi arbejde mere faktabaseret med vores besøgende. Vi kan sikre bemanding afstemt efter besøg, vi kan have det rigtige på hylderne, vi kan få afviklet trafik mere smidigt, vi kan få gæsterne til at få øjnene op for nye steder, de ikke kendte. Mulighederne er mange og forudsætningen er data. I første omgang tester vi nogle løsninger. Forventningen er efterfølgende, at det bliver et fast set-up, som vi kan trække på i virksomhederne, men også i bredere sammenhænge – herunder også hos os som destinationsselskab”

Projektet løber i første omgang over en kort intensiv periode i sommeren 2022. Destination Bornholm inviterer alle øens turismerelaterede virksomheder til at deltage i et opstartsmøde om projektet tirsdag den 21. juni. Det er let at deltage i projektet og kræver kun minimum af tid i en travl periode. Deltagelse i mødet kræver ikke deltagelse i projektet. Det er ligeledes muligt for virksomheder at deltage i projektet, selvom de skulle være forhindret i at deltage i opstartsmødet.

Læs mere om projektet og opstartsmødet på: www.bornholm.info/erhverv/udviklingsplanen-digitalstrategi

 

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00