Foråret er på vej, vi skriver marts og uge 10. Det betyder at lystfiskerguru Gordon Henriksen og en lang række øvrige lystfiskernørder indtager Bornholm. Det har de gjort hvert år i uge 10 i snart mange år.
Jagten på store fisk er naturligvis i fokus, det samme er hyggen og den gode forplejning. Men både deltagere i årets session og lystfiskere generelt vil meget gerne bidrage til at passe på naturen og de fiskebestande, de holder så meget af. Det er nemlig langt fra en hemmelighed, at miljøet og netop fiskebestandene er under et enormt pres.
Det har Gordon Henriksen og resten af holdet bag Bornholm Session fokus på, og det vil være et tema gennem hele ugen. Den står bl.a. på skraldeindsamling. De har tidligere samlet penge ind til Vandpleje Bornholm. Det gør de også i år. Udover dette går lystfiskerne ud fysisk og hjælper med et vandpleje projekt, hvor de er med til at fjerne spærringer i form af væltede træer og naturlige dæmninger, der er kommet i løbet af vinteren og kan forhindre ørrederne i at komme op at gyde. De er endvidere i dialog med både Vandpleje Bornholm og Bornholms Regionskommune om både udfordringer og løsninger.
Gordon Henriksen udtaler: