Mens vi venter……

Det er rart og trygt, når noget er som det plejer at være. Januar er hvert år lig med at kataloget ”Bornholm – Hele året” ser dagens lys. Sådan er det heldigvis også i år

Gæsterne glæder sig – Bornholm glæder sig. Selvom begge parter må vente lidt endnu, er der allerede nu masser af inspiration at hente for øens kommende gæster. ”Bornholm – Hele året” er netop udkommet. Kataloget, som har fokus på Bornholm som feriedestination både forår, sommer, efterår og vinter. ”Bornholm – Hele året” er turisternes foretrukne guide om Bornholm, og indeholder en uundværlig samling af information, som ikke findes i andre guides.

Publikationen giver en bred vifte af information på dansk, engelsk og tysk. Her finder gæsterne nyttig information om Bornholms mange seværdigheder, attraktioner, hyggelige byer og ikke mindst naturoplevelser. 2021 udgaven byder desuden på udvidet afsnit om vandreruter. Vandring som motion, meditation og naturoplevelse er populært som aldrig før. Derfor kan øens gæster på hele 20 sider lade sig inspirere til masser af ture, både nogle af de kendte, nogle af de helt nye samt nogle hvor hele familien kan være med. Læserne får derudover gode tips til steder, som de måske ikke kender eller ikke har hørt om før. Billedvalget i publikationen afspejler øens unikke natur på alle tider af året. Også i år giver lokale bornholmere, i alle aldre, deres tips om favoritsteder- og oplevelser på øen.

Bornholm – Hele året udkommer i 140.000 eksemplarer og distribueres bredt både før og under besøget på Bornholm. Således har Bornholms Turistinformation allerede sendt de første kataloger til gæster, der glæder sig til at besøge Bornholm senere i 2021.

I forbindelse med udgivelsen vil Destination Bornholm gerne takke alle dem, der, ved at bidrage til den fælles markedsføring af øen samt ved at annoncere i kataloget, er medvirkende til at sikre, at Destination Bornholm og Bornholms Tidende kan udgive publikationen. Den andel af annoncesalget, som tilfalder Destination Bornholm, går tilbage i markedsføringen af Bornholm, og sikrer profileringen af øen i ind- og udland.

Enkelte eksemplarer kan rekvireres i Bornholms Turistinformation i Rønne. Pt. har turistinformationen lukket men i vindfanget ved indgangen, kan alle, helt gratis, afhente et eksemplar. Såfremt der ønskes flere, kontakt gerne Bornholms Tidendes ekspedition, tlf.: 56903000 eller annoncer@bornholmstidende.dk . Bornholm Hele året kan også rekvireres på Bornholmslinjens færger samt i Bornholms Lufthavn. Destination Bornholms medlemmer modtager kataloget senest i ugen op til påske.

Du kan læse kataloget online her: https://issuu.com/destinationbornholm/docs/bornholm-hele-aaret-2021

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00