Bornholm er det første sted i Europa og det første øsamfund i verden, der kan bryste sig af titlen som en World Craft Region – kunsthåndværkernes højeste udmærkelse. Øens stærke sammenhængskraft ses i det levende kunsthåndværk, museer, biennaler og internationale uddannelsesmuligheder, som tilsammen positionerer Bornholm på den internationale scene.
Med en flere hundrede år lang tradition for håndværk og velbevarede teknikker repræsenterer øen fortsat innovative kunsthåndværkere, der arbejder i keramik, glas, tekstil, metal og træ.
BAG MAKER’S ISLAND BORNHOLM
Et stærkt samarbejde mellem nedenstående aktører skal sikre synergier, kompetenceudvikling og internationalisering. Partnere er:
- ACAB, Bornholms Regionskommune
- Bornholms Kunstmuseum
- Grønbechs Gård
- Hjorths Fabrik, Kunstakademiets Designskole i Nexø
- Business Center Bornholm
- Destination Bornholm
- Center for Regional – og Turisme Forskning.