Bornholm er Danmarks bedste feriedestination – også i 2023

Den danske turisme- og rejsebranche uddelte her til aften en række priser ved den traditionsrige og prestigefyldte prisuddeling Danish Travel Awards. Bornholm vinder den fornemme pris som bedste destination for 2. år i træk.

Bornholm er kåret til Danmarks bedste feriedestination igen i 2023. Danish Travel Awards har her til aften delt en masse hæder og priser ud, og Bornholm igen var blandt vinderne.

 

Bornholm vandt også prisen i 2022 og cementerer dermed sin position som danskernes absolutte favoritdestination. Det er nemlig rejseglade danskere, der har stemt Bornholm ind som en flot førsteplads også i 2023. Prisen er baseret på en forbrugerundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion. Danskerne havde mulighed for at stemme på alle 19 danske destinationer. Aarhus, Vesterhavet og Bornholm blev de 3 topscorere og med Bornholm som den endelige vinder.

Prisuddelingen fandt igen i år sted ved et stort anlagt show hos Wallmanns i Cirkusbygningen i København med Natasja Crone og Rasmus Tantholdt som værter. Det er 26. gang at Danish Travel Awards uddeler de prestigefulde priser i 24 kategorier.

 

Branchemedierne Check-in og Standby.dk, Turisme24.dk samt Travelmedia Nordic er arrangør af Danish Travel Awards. Læs evt. mere om Danish Travel Awards her: www.danishtravelawards.dk

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00