Af Søren Sorgenfri
Betalt indhold af Hotel Blomme’s Place
Det er de færreste forundt at gå en tur i Paradis og derefter været i stand til at fortælle om det. Men det kan man naturligvis på Bornholm. Lidt guddommelig har man vel lov at være.
Paradisbakkerne er en privatejet skov og naturområde, som udgør den østligste del af det store skovområde Almindingen, der dækker det meste af den centrale del af øen.
Bornholm er skovklædt
Som gæst glemmer eller overser man let, at en betragtelig del af Bornholm er skovklædt. Det er strandenes hvide korn og de klippefyldte kyster, der løber med opmærksomheden på varme sommerdage.
Men øens indre er et rigt og grønt liv gennemvævet af lettilgængelige vandrestier og traveruter for enhver smag og energiniveau.
Paradisbakkerne er skovens yderste fremspring på Nexø-siden af øen nær den smukke Ibsker Kirke, og bakkeområdet er landskendt for sin prominente beboer, Rokkestenen. En 35 ton tung vandreblok der kom til Bornholm i den seneste istid sammen med andre vandreblokke skubbet hertil af elementernes kræfter som enorme kæmpers børneleg med ’småsten’. I dag er Rokkestenen flittigt besøgt – om end nok af den lettilgængelige vej ind mod den store sten.
Der menes at være omkring 175 vandreblokke på Bornholm, hvoraf Rokkestenen er den mest berømte.
Hvis man blot ønsker at se Rokkestenen, så er den nem at komme til blot få minutters kørsel fra købstaden Svaneke og Østlandet.
Risiko for vand
Kør til Paradisbakkernes parkering ved Lisegårdsvejen 2 i 3730, Nexø. Herfra er der anlagt en nemt farbar og velafmærket sti, som er den lette vej ind til Rokkestenen. I vådt føre eller dage med risiko for større vandpytter på stien, så er terrænet ikke egnet til kørestole eller andre på anden vis gangbesværede, hvis der er risiko for vand på stien. Derudover stille den del af stisystemet ikke større krav end et par gummistøvler på en regnvejrsdag.
Man skal ikke gå langt fra parkeringspladsen deler sig i to. Hold til højre, hvis de ønsker den korteste og mest farbare vej ind mod Rokkestenen. Det er en gåtur på små 1000 meter.
Hold til venstre mod Fjeldstauan, hvis De har mod på en anderledes naturoplevelse. Her stiger terræn og klippesti hurtigt op mod fyrreskov og en idyllisk skovsø, før stisystemet snor sig længere ind i Almindingens haller. Fjeldstauan er Danmarks første vandrehjem og grundlagt i 1919, men det er i dag i privateje som sommerhus.
Rød, blå eller grøn rute?
Der er i alt tre oplagte ruter af cirka en time, to timer og tre og en halv times varighed alt efter om man følger rød, blå eller grøn rute markering.
Turen på en times tid er egentlig bare den ’lange’ vej forbi Fjeldstauan og den vej rundt til Rokkestenen. En ideel tur, hvis man f.eks. har børn med i selskabet. Uanset om årstiden så er der altid noget at stoppe op og se på for familiens mindste. Klap- og barnevogne kan dog på ingen måde anbefales.
De forskellige ruter har deres egne seværdigheder undervejs. Således har den blå rute naturlige stop ved Gamle Borg og Borgesø, som var tilflugt og skjulesteder i jernalderen. Her finder man også Slingresten, som ifølge sagnet blev kastet af en hidsig trolds fra Christiansø mod Bodils Kirke med en sølvkæde fastspændt, der lavede mærket på stenen. En sand historie siges det, men så igen så siger man så meget, når snakken går i skoven.
Husk også at nyde stilheden
Danmark er et paradis af vandreruter med bålpladser, shelters og andet godt, men på de bornholmske ruter føler man ikke en tæt over overrendt trafik.
Det giver i min bog oplevelsen af vandreturene under træernes hvælving en ekstra dimension, når roen breder sig. Men kun for en kort bemærkning for når menneskene tier stiller, så åbenbares skovens egne lyde, og det er ren paradisisk balsam for øregangene her i det stærkt kuperede landskab.
Et terræn der tidligere var ejet af lyng og krat, men nu domineret af skov og stammer; der er dog flere åbne områder, hvor blandt andet får er med til at holde træerne på afstand.
Ruterne i Almindingen har ikke kun de kortlagte seværdigheder at byde ind med som naturlige stop undervejs. Især i vinterhalvåret når træerne ikke er pakket ind i grønt, så er der gode muligheder for at se langt efter.
Det højeste punkt i denne del af skoven er således 113 meter højt, hvorfor der er et godt udkig til marker, naturhegn, stensætninger med gode chancer for at spotte vildt på markerne eller øens rige fugleliv.
Se efter mørke skygger der svæver højt over markerne uden brug af vingeslag; der er nemlig gode chancer for at se musvåge og rød glente på udkig efter næste offer.
En længere tur
For vandre-folk med mod og ben på mere, så er rutenetværket i Paradisbakkerne en del af Højlyngstiens 67 kilometer, der går tværs over øen. Er det alligevel en bid for stor, så kan gåturen i Paradisbakkerne kombineres med en fortsat vandring over til den ’onde tvilling’ tæt ved – et tilsvarende om end mere sprækket terræn og bakkeområde ved navn Helvedesbakkerne. Det kan du læse mere om her
Det er trods alt de færreste forundt at vandre i Paradis og Helvede på en og samme dag og tilmed kunne fortælle om det.
