Døndalen

Døndalen er smuk på alle årstider! Allerskønnest er den dog umiddelbart før løvspring, når skovbunden dækkes af anemoner og stærkt duftende ramsløg, og nattergalenes sang klinger mellem klippesiderne.

Danmarks mest besøgte vandfald
Midt i dalen falder Døndaleåen omkring 20 meter og danner Danmarks 3. højeste vandfald. Døndalens nordvestside rejser sig i en 20 meter høj klippevæg, der kulminerer i udsigtspunktet Amtmandsstenen. Herfra har du udsyn over dalens trætoppe til Østersøen og Christiansø.

På vandretur i Døndalen
Den letteste tur gennem Døndalen til vandfaldet er på knap 2 km frem og tilbage. Den tager omkring en times tid og sker ad brede, velanlagte skovveje. Den kan derfor også klares af folk, der er knap så godt gående og med mindre barnevogne. Trappen, der undervejs fører op til udsigtspunktet Amtmandsstenen, er dog mere krævende.

For den vante vandrer
For den vante vandrer kan turen fortsættes videre op forbi vandfaldet og ud til Røvejen. Turen frem og tilbage er da på omkring 4 km og kan gøres på 1,5 time. Oppe fra Røvejen kan du se hele dalen fra dens modsatte side. På denne lidt længere tur bemærkes også forskellen mellem den nærmest parkagtige Døndal (fra P-pladsen og op til vandfaldet) og resten af dalen, der er udlagt som urørt skov og derfor fremstår helt urskovsagtig.

På med gummistøvlerne
Det anbefales at trække i gummistøvler, når man skal besøge Døndalen om vinteren og foråret, men det er bestemt mudder og besvær værd – Især når tøvejret sætter ind efter en lang og snerig vinter. Så fyldes Døndalåen nemlig af de rigelige mængder smeltevand, og sætter for alvor brus i vandfaldet!

Den brede Døndal
Døndalen adskiller sig iøvrigt fra andre bornholmske sprækkedale ved at være betydelig bredere. Årsagen skal findes i dens geologiske oprindelse. Til forskel fra de øvrige sprækkedale, er Døndalen nemlig opstået ved, at et stykke af grundfjeldet er sunket ned under det omgivende terræn som en såkaldt gravsænkning. Døndalen dækker et areal på 37 ha., hvoraf ca. 1/3 er udlagt som urørt skov, hvilket sikrer et rigt dyreliv samt planteflora.

Døndalen blev i 1975 fredet, og er i dag ejet af Danmarks Naturfond.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Tlf.

E-mail

Web

Adresse

Søndre Strandvej 144 A

3760 Gudhjem

Ikke langt fra Bornholms Kunstmuseum.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00