I forbindelse med den danske kirkegård i Allinge findes der en russisk kirkegård. I den østlige ende findes også minde plads for de tyskere som mistede livet under 2. verdenskrig.
Den russiske kirkegård ligger i den vestlige del af Allinge Kirkegård og rummer gravene for 30 sovjetiske soldater, der døde under deres ophold på Bornholm 1945–1946.
I den østlige del af kirkegården er 55 tyske flygtninge og soldater begravet. Disse døde typisk i de kaotiske uger omkring krigens afslutning, hvor mange flygtede fra Østpreussen og andre områder i det østlige Tyskland.
De to gravsteder er adskilt og markeret forskelligt. Mens den russiske del har en obelisk og mindemur, er den tyske del mere afdæmpet og traditionel i udtrykket.
Begge dele af kirkegården fungerer som et mindested for civile og militære ofre fra krigens afsluttende fase på Bornholm.
8. maj 1945 – 16. april 1946
Mens resten af Danmark fejrede befrielsen den 4. og 5. maj 1945, blev Rønne og Nexø bombet af russiske fly. Bombningerne fandt sted den 7. og 8. maj og ødelagde mange gamle huse i bymidten.
Den 8. og 9. maj gik de første russiske soldater i land i Rønne havn. Nogle blev sendt med tog til Sandvig, hvor de blev mødt af både modstandsfolk og nysgerrige lokale. Det var frontsoldater, der kort forinden havde kæmpet på Østfronten mod tyskerne.
De marcherede videre til Allinge og blev også her modtaget af modstandsbevægelsen – foran Slagtergården, hvor SuperBrugsen ligger i dag.
I næsten et år var der tusindvis af russiske soldater på Bornholm. Mange blev indkvarteret på Nordbornholm – på hoteller, vandrehjem, pensionater eller i telte i naturen. I skovene ved Hammersholm findes stadig et område kaldet Russersletten, og langs skrænterne mod Hammersøen og Hammerknuden kan man finde gamle skyttegrave fra dengang.
Russerne brugte også voldgravene ved Hammershus som stald til deres heste. Skoene til hestene blev lavet ved vandrehjemmet Sjøljan.
Russerne forlod Bornholm den 16. april 1946. 30 russiske soldater døde under opholdet og blev begravet i Allinge på en særlig kirkegård i den vestlige ende, kaldet Russerkirkegården. I den østlige del af kirkegården ligger 55 tyske flygtninge og soldater.
Bornholm blev besat af tyskerne den 10. april 1940. I starten ønskede tyskerne at bruge øen til at blokere den sovjetiske flåde og byggede derfor store kanonstillinger ved Dueodde. Men efter angrebet på Sovjetunionen blev dette arbejde opgivet.
Senere blev øen i stedet brugt til træning – blandt andet for Hitlerjugend – og som testområde for den tyske flåde.
Under udviklingen af V1- og V2-raketterne i Peenemünde brugte tyskerne Bornholm som observationspost. Én af V1-bomberne styrtede ned på øen. To danske politibetjente dokumenterede bomben, hvilket senere fik stor betydning for de allieredes beslutninger i England.
Efterhånden som de allierede begyndte at bombe Tyskland mere intensivt, byggede tyskerne radarstationer på Bornholm. Øen blev en slags “forpost”, hvorfra man kunne advare Berlin om fjendtlige angreb.
Mod slutningen af krigen strømmede flygtninge til Bornholm fra Østtyskland og områder som Litauen.
Freden kom den 4. maj 1945 – troede vi. Den 7. maj bombede sovjetiske fly Nexø og Rønne. Flere mennesker blev dræbt, og da man frygtede nye angreb, blev begge byer evakueret.
Den 8. maj vendte de russiske fly tilbage og kastede mange bomber, som førte til store ødelæggelser og brande.
Bornholmerne følte sig svigtet af resten af Danmark. Der blev intet nævnt om situationen i radioen – i stedet hørte man kun om fest og glæde i København. Først efter flere dage blev bombardementet nævnt offentligt.
Den 8. maj ankom de første russiske flådefartøjer til Rønne, og kort efter fulgte store sovjetiske styrker. Så mange kom, at folk blev bekymrede for øens fremtid.
Men russerne fik hurtigt evakueret de ca. 25.000 tyske soldater og flygtninge, der stadig var på øen.
De sovjetiske tropper forlod først Bornholm den 5. april 1946, efter at de første danske soldater var ankommet.
Endelig var Bornholm frit.
(Billederne er lånt fra hjemmesiden bornholmerneshistorie.dk)
Find åbningstider her:
allingekirke.dkÅbningstider denne uge:
Mandag
Åbent
Tirsdag
Åbent
Onsdag
Åbent
Torsdag
Åbent
Fredag
Åbent
Lørdag
Åbent
Søndag
Åbent
Den russiske kirkegård i Allinge
Pilegade 18A
3770 Allinge