Artikel

Vandrerute: Kyststien etape 3 – Sandvig til Gudhjem

Cirka 120 kilometers smuk og varieret vandring rundt om hele øen: Fra strandene i syd til klipperne i nord. Turen kan gås som en flerdagsvandring, men er også oplagt til kortere etaper. Dette er turen til dig, der vil have Bornholm helt ind under huden og vandreskoene.

Gitte Holtze

Wanderbegeistert und Freiluftsfreak sowie Journalistin, Vortragshalterin und Autorin des Buches "Jeg lever" (Ich lebe) über Gittes Wanderung entlang des Pacific Crest Trail und "Gå langt" (Weit gehen), ein Wanderführer für lange Strecken.

Trekandtell.dk

Vi har valgt at dele ruten op i 7 etaper, dette er etape 3. De dramatiske Helligdomsklipper, den fine kystby Gudhjem, og en sti der snor sig på både smuk strand og mellem fine klippeformationer er nogle af ingredienserne i denne etape.

Fakta om ruten

Varighed:
5 timer 
Længde:
19 km
Sværhedsgrad:
Mellem til Helligdomsklipperne, mellem til svær til Gudhjem 
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Hvis du kun vil denne etape, kan du parkere parkeringspladsen ved Sandvig Strand og ved havnen i Gudhjem (betaling)
Toilet:
havnen i Sandvig, i Allinge, i Tejn, ved Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne, og i Gudhjem
Adgang til vand:
toiletterne i Sandvig, Allinge, Tejn, Bornholms Kunstmuseum og i Gudhjem
Underlag:
Asfalt til Tejn, kuperet grussti og skovsti til Gudhjem
Særlige bemærkninger:
Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne er værd at stoppe ved, ligesom du ikke snyde dig selv for en tur ned ad trapperne til de særlige klippeformationer, som Helligdomsklipperne er – bl.a. grotten Sorte Gryde. Herudover er der både i Allinge og den smukke kystby Gudhjem adskillige gode cafeer og restauranter at holde vandrepause i

 

 

 

Kort over ruten

Herunder kan du downloade en pdf med et A4 kort over ruten.

 

Rutebeskrivelse

Følg Strandvejen mod Allinge og hold til venstre ned om havnen og forbi Nordbornholms Røgeri, til du rammer den fine sti forbi strande og mindre klippeformationer langs kysten sydpå til Sandkaas og Tejn.  

Sandkås Strand

 

Herfra skal du op på landevejen nogle kilometer forbi blandt andet Stammershalle Badehotel, inden afmærkningerne igen fører dig ned i skoven mod Helligdomsklipperne 

Trappen ned til Helligdomsklipperne

 

Kyststien følger den smalle sti gennem skoven højt over klippeformationerne, men brug lidt tid på at gå ned og se dem nedefra; de er ganske spektakulære, inden du fortsætter ad et af Kyststiens højdepunkter: strækningen herfra til Gudhjem.  

De godt 8 kilometer indeholder både op- og nedstigninger, idyllisk marklandskab, dyb skov, en smal sti helt nede ved stranden og de sidste kilometer fra Salene Bugt med en fin udsigt til Gudhjem.  

Når du rammer asfaltvejen ved Nørresand, svinger du til venstre mod “downtown” Gudhjem og havnen midt i byen.  

Kyststiens 7 etaper:

Etape 1 – Rønne – Hasle

Etape 2 – Hasle – Sandvig

Etape 3 – Sandvig – Gudhjem

Etape 4 – Gudhjem – Svaneke

Etape 5 – Svaneke – Snogebæk

Etape 6 – Snogebæk – Boderne

Etape 7 – Boderne – Rønne

 

Steder på ruten

På denne vandreruter vil du bl.a. kunne besøge følgende steder:

1

Sandvig Strand

For foden af Hammerknuden på Bornholms nordspids finder du Sandvig strand, som er Nordbornholms mest populære badestrand.

2

Dideriks Veranda

Dideriks Veranda er en hyggelig cafe og brugskunstbutik. De serverer lækker buffet, friskpresset juice, kaffe og kage, samtidig med at du kan gå rundt i vores butik, hvor du blandt andet kan købe smuk kunsthåndværk og bornholmske lækkerier. Se åbningstider her

3

Sandvig IS Kalas

Sandvig IS Kalas og cafeen Kalas-Kalas ligger midt i klipperne ved Sandvig Havn. Her produceres dagligt is på bornholmsk økologisk mælk og med frugter fra øens haver. Den nyristede kaffe kan nydes med fødderne i vandkanten eller fra terrassen med udsigt til Hammerknuden. Se åbningstider her

4

Allinge Havn

Besøg den populære Allinge havn, der er smukt placeret på Bornholms nordkyst. I 2021 blev Allinge havn kåret som “Danmarks Smukkeste Havneområde”.

5

Nordbornholms Røgeri

Nordbornholms Røgeri ligger helt ned til klipperne i Allinge og midt i den smukke bornholmske natur. Her kan du nyde den skønne udsigt over Østersøen – fx fra terrassen, mens du indtager en lækker buffet bestående af mange bornholmske specialiteter og delikatesser. Se åbningstider her

6

Tejn Havn

Tejn havn er en af solskinsøens større havne med et spændende mix af erhvervs- og rekreative aktiviteter. På havnen er der fine muligheder for at bade i Østersøen, eventuelt suppleret med vildmarksbade eller den brændefyrede sauna. Med smuk udsigt over klippekysten kan der grilles på en af havnens griller.

7

Stammershalle Badehotel

Stammershalle Badehotel blev bygget i 1911 på klippegrund langs en af Bornholms smukkeste kyststrækninger mellem Tejn og Gudhjem. Hotellet er et af Bornholms førende og mest eksklusive hoteller. Herfra er der en enestående havudsigt over Østersøen og klippekysten.

8

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne ligger på strækningen mellem Tejn og Gudhjem, og er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne.

9

Bornholms Kunstmuseum

Besøg Bornholms smukke kunstmuseum ved Helligdomsklipperne. Bornholms Kunstmuseum er med sin beliggenhed ovenfor Helligdomsklipperne på kysten mellem Gudhjem og Tejn og sin arkitektoniske udformning i sig selv en attraktion. Kunstmuseet ligger ca. 6 km nord for Gudhjem i et af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber. Se åbningstider her

10

Gudhjem Havn

Gudhjems hoved-havn er en rigtig bornholmerhavn, sprængt ind i den klippe der stejlt rejser sig fra havnen op til Bokuld og giver havnen et helt særligt sydlandsk indtryk.

Find flere vandreruter

Bornholm er et paradis for dig med interesse for oplevelser i naturen. Find flere ruter på Bornholm herunder...

Thema
Bornholms vandreguide - få tips til de bedste vandreruter her
Thema
Læs alt om vandring på Bornholm her
0
Sie haben keine Favoriten
Sie haben 1 Favorit
Sie haben 0 Favoriten
Schreiben Sie uns eine Mail
Skriv til os

Schreiben Sie uns eine Mail:

info@bornholm.info

Touristinformationen
Rufen Sie uns an
Rufen Sie uns an

På telefon:

(+45) 56 95 95 00