Længde: 45 km
Underlag: Overvejende grusvej og lidt asfalt
Ruten starter og slutter i Bisonskoven. Det er en decideret skovrute og ikke speciel bakket, derfor kan den for eksempel være god at tage på en dag, hvor det blæser, for der er jo som regel altid læ i skoven.
Det er en rute gennem Danmarks 5. største skovområde, der både byder på borgruiner og udsigtstårne – og er du rigtig heldig, møder du måske endda flokken af europæiske bisoner, som bor i området. Den europæiske bison også kaldet Visent er højere og lidt slankere end sin amerikanske slægtning og mere fredelig. Det er dog stadig vilde dyr, så husk at holde afstand og kom aldrig imellem en ko og dens kalv.
Turen bringer dig også forbi både fuglereservater, vådområder og skovhaven Arboretet.
Du kan opleve den europæiske bison i den smukke skov, Almindingen. Læs mere her.
Ølene blev i 1942 beskyttet ved statens opkøb til vildtreservat, da området indeholder værdifuld natur. Siden har fredningen medført, at dyr og planter lever og udvikler sig udelukkende på naturens betingelser. Læs mere her.
Borgruinen Gamleborg på Bornholm er placeret på en svært tilgængelig klippeknude på kanten af Ekkodalen i Almindingen. Læs mere her.