Chrøøl

Øl håndbrygget på Christiansø

Chrøøl – håndbrygget øl fra Christiansø

Chrøøl er Danmarks østligste mikrobryggeri – lanceret ved genindvielsen af Store Tårn d. 30 juni 2017. Brygningen sker med håndkraft og tålmodighed uden at spare på råvarerne, og det giver gode og fyldige øl. Uden avanceret teknologi vil smagen af øllen variere lidt fra bryg til bryg afhængig af råvarerne, temperaturen og tiden, men det er blot en ekstra charme. Vi kalder det årgangsøl.

Vi brygger overgæret øl (ale), men gerne med en tvist. Vandet er primært afsaltet vand fra Østersøen og er derfor kalkfattigt. Det passer godt til lysere øl som pale ale, APA, IPA og brown ale. For at kunne brygge mørke øl skal syren neutraliseres. Det har vi bl.a. gjort ved at tilsætte gulerod, rødbede eller persillerod – valgt med omhu for at understrege smagen i øllen.

Transporten fra selve brygrummet til gærrum og kølerum foregår med trillebør, og vi runder Verdens Ende, så øllen kommer vidt omkring!

Der er begrænset kapacitet i bryggeriet, så øllen bliver kun solgt på Christiansø i sommerhalvåret og kun så længe lager haves. Den kan købes på Christiansø Gæstgiveri til noget god mad eller i Butik Lighuset (butik og turistinformation).

Brygkone er Kirsten Søe Buch, som sammen med sin mand Lars Buch udtænker og brygger al øllen efter egne opskrifter. Vi er en del af det lille firma SoeBuch ApS, cvr. 37258083, hvor vores datter Lærke Buch også er med.

Vi kan kontaktes på email: soebuch@gmail.com eller mobil +45 2966 3728

Besøg bryggeriet

I sommerhalvåret kan der bestilles guidede ture med ølsmagning og besøg i mikrobryggeriet.

I samarbejde med Christiansøfarten og Christiansø Gæstgiveri tilbyder vi:

– Uforglemmelige smagsoplevelser

– Indtryk af øens rige kulturhistorie og natur

– Returfærgebillet fra Gudhjem med dobbelt tid på Christiansø

– Frokost med Ruths kryddersild samt øl fra Chrøøl

– Guidet tur på Christiansø med smagsprøver på 5 lokale øl fra Chrøøl

– Billet til Store Tårn og Lille Tårn

– God tid til at nyde øen på egen hånd efterfølgende

– Mulighed for at købe de lokale øl fra Chrøøl med rabat

– Mulighed for at købe de lokale Ruths kryddersild

 

Pris for alt ovenstående er 550 kr. pr person ved minimum 8 personer. Ved færre personer kontakt os mhp. pris.

Hvis færgebillet/frokost er uaktuel så kontakt os mhp. pris.

Book arrangement/kontakt os på soebuch@gmail.com eller mobil +45 2966 3728/+45 3032 0911

 

Christiansø – Østersøens lille perle

Altid et besøg værd.

Social:

Information

Adresse:

  • Christiansø 2
  • 3760 Gudhjem

Kontakt:

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00