Lyngholt Familiecamping

Enestående natur til både action og fordybelse. Vandring, løb, MTB, klippeklatring, lystfiskeri mm. Plads til samvær med familie, venner, hygge og leg i poolen. Ro, nærvær, oplevelser og stort aktivitetsprogram på Lyngholt Familiecamping!

Pladsen:

Velkommen til Lyngholt Familiecamping, – vores egen 140.000 m2 store naturskønne campingplads med legepladser, egen pool, hundeskov, fiske sø og skov med direkte gå adgang til Hammershus, havet og de smukkeste solnedgange.
Er du og din familie til aktiv ferie, er I kommet til det rette sted. Især i skoleferien har vi et spændende og afvekslende aktivitetsprogram for børn og voksne. Men også udenfor sæsonen skaber vi gerne rammerne for nogle gode feriedage.
Vi bor på pladsen og er klar til at tage imod jer hele året- også om vinteren.
Vi har hytter til udlejning, samt pladser til campingvogne, autocampere, telte og hængekøjer. Du kan booke her.

I kiosken har vi vores eget lille bageri og bager hver morgen.

Naturen og nær området:

Vores plads ligger lige midt i Bornholms mest spændende og enestående natur. Små stenbruds søer, Slotslyngen og klippekysten ligger i “baghaven”. Der er kun 3 km. mod nord til Hammershus, Hammerhavn og Moseløkkens granitbrud, hvor der er mulighed for aktiviteter som klippeklatring, kajak og ridning. 3 km mod syd ligger badelagunen og nedlagte Vang granitbrud der er etableret som et fantastisk smukt rekreativt område med klipper, klatreruter, rapelling, MTB tracks. mm. 3 km til Allinge og folkemødet.
Nær området er et mekka for Outdoor: både vandring, Trail, løb, klatring, MTB, kajak og lystfiskeri. Se mere og book

Højsæson:

Familievenlig plads med pool, minigolf , hoppepuder og stor skov.
Aktivitetsprogram for børn og voksne i skolernes sommerferie. Natløb, fitness, rundbold, fodbold, snobrød, vaffelbagning,  fælles grill, røget sild mm.
Se mere om faciliteterne på vores plads og book

Bæredygtig overnatning

På vores overnatningssted har vi gjort tiltag til at kunne tilbyde dig et bæredygtigt overnatningssted. Vi optimerer energikilder, affaldssortering og vores ressourceforbrug. Læs mere på vores hjemmeside eller spørg os direkte.

Lavsæson:

Snyd ikke dig selv for at besøge Bornholm i foråret og efteråret. På disse årstider kan du også opleve Bornholms enestående natur på vandring, i løb, på MTB, klippeklatring mm.

Det særlige ved Bornholm uden for højsæsonen, er at du kan færdes uforstyrret. Her bor du midt i naturen, der er ro og plads til fordybelse.

Se mere og book

 

Om os:

Vi er i 2019 de nye lejrchefer på Lyngholt. Vi er begge opvokset på Bornholm og har derfor et stort lokalkendskab.

Vi har på forskellig vis brugt størstedelen af vores fritid i den bornholmske natur via; løb, kajak, MTB, landevejscykling, klatring, rapelling, ridning mm.

Vi glæder os til at vores arbejds- og fritidsliv skal smelte sammen i servicering af vores gæster.

Vi ses på Lyngholt
Bedste hilsner
Sanna og Michael

 

Del af Outdoor Friends Bornholm
Vi er med i Outdoor Friends Bornholm, hvor vi sammen vejleder dig om outdooroplevelser. Se mere her.

Social:

TripAdvisor anmeldelser:

Information

Åbningstider denne uge:

Priser for overnatning

Link til vores hjemmeside:

 

Kontakt os på:

Tlf. +45 56 48 05 74

E-mail info@lyngholt-camping.dk

Web https://www.lyngholt-camping.dk/

Lyngholt Familiecamping

Borrelyngvej 43

3770 Allinge

Følg os på:

Facebook

Instagram

Hjemmeside

 

Parkering på pladsen

Som campist kan du parkere din bil sammen med campingvognen, ved hytten eller teltet.

Gratis wifi

I 2020 opgraderede vi vores WIFI med markedets nyeste teknik. Der er 8 sendemaster fordelt på pladsen

 

Handicapvenlige

Adgang til de fleste fællesfaciliteter . Handicaptoiletter

Kontakt os for nærmere information.

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00