Pilegård Cideri

Økologisk æbleplantage til fremstilling af vildgæret cider.

På Pilegård bor Johan, Otto, Oskar, Emil og Peter. Vi tog i september 2019 springet og flyttede til nordbornholm med drømmen om at etablere økologisk æbleplantage og lave vildgæret cider.

Den gamle firlængede gård tilhørte indtil vores overtagelse en engereret permakulkurist, der med sin passion for naturen havde sørget for en høj jordkvalitet og en fantastisk biodiversitet – et sandt paradis! Stuehus og staldbygninger havde dog brug for en kærlig hånd, så straks efter de første små 3000 æbletræer var sat i jorden, begyndte det store arbejde med at restaurere den gamle slægtsgård.

Vi er ikke i mål endnu, men med en stor og stadig voksende økologisk æbleplantage og et nyistandsat cideri er vi klar til at slå stalddørene op og byde velkommen i vores gårdbutik til et glas cider i solen eller en rundvisning i plantagen.

På Pilegård vil vi vise, hvad cider kan. derfor lader vi os ikke begrænse af dogmer for, hvordan cider skal fremstilles og smage. Vores plantage består primært af såkaldte cideræbletræer – æblesorter, der i det sydlige England og nordlige Frankrig er fremavlet til ciderproduktion, men som der ikke er den store tradition for at bruge i Danmark. Man kan også lave glimrende cider på danske spiseæbler, så vi bruger både cideræbler og spiseæbler, plantageæbler og haveæbler, sure æbler, søde æbler og bitre æbler – og pærer!

Vores frugt er altid håndplukket og nøje udvalgt, og vi vildgærer alle cidere i vores cideri på Pilegård, hvor vi vil blive ved med at afprøve nye frugter, metoder og smage. Hele herligheden bliver til en række meget forskelligartede cidere, fra søde til tørre, og vi har helt sikkert mindst en lige til dig.

Social:

Information

Åbningstider denne uge:

Ingen tilgængelige åbningstider for denne uge.

Kontakt

Tlf. +45 93 94 37 70

E-mail kontakt@pilegaardcideri.dk

Web www.pilegaardcideri.dk

Adresse

Fåregårdsvej 10

3770 Allinge

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00