En himmelsk vandretur i helvede

Af Søren Sorgenfri

Betalt indhold af Hotel Blomme’s Place

En vandretur i Helvede kan føles himmelsk. Helvedesbakkerne tre kilometer fra Nexø er Paradisbakkernes mindre kendte onde ’tvilling’ og byder på et vidt forgrenet netværk af vandreruter for ethvert temperament.

Vandring er en tiltagende populær aktivitet, der favner bredt. Det kan være mange kilometer og timers rask trav for de trænede, men en vandretur ud i denne del af det grønne uberørte Bornholm kan være for alle og enhver.

Vejen til Helvede er nem at finde

Fra Ibskervej drej af Oksemyrevej der ender blindt ved en parkeringsplads. Herfra fører den asfalterede Lindsvej ind i den østlige del af skoven og gangbesværede på anden vis udfordrede skovgæster eller børnefamilier med klapvogn kan holde sig til denne vej og få en fin tur uden sten i skoen eller drilske rødder i jordlaget.

Hele området her var tidligere højlyng, men tilplantning med skov har reduceret områderne med højlyng til isolerede lommer med højlyng, som er værd at gå efter at opleve.

Informationsskilte redegør med farver og geometriske former for de enkelte ruters vej og længde, og de kan kombineres uden større besvær. Følg stierne og de skilte der er markeret med den farve, som passer dit temperament og brændstof i tanken.

Stisystemerne skal ikke undervurderes

Det er kuperet terræn, hvor planter, sten og klippestykker råder under det grønne tag, så forvent ikke en sti så blankpoleret som et nylagt gulv og sørg for godt fodtøj til dagens vandring samt mad og forsyninger.

Denne dag står solen højt over skoven og det forvredne terræn fyldt med klipper, kløfter og andre kendetegn fra en svunden istid. Der er ikke en sky på himlen på en tindrende smuk dag med et sollys, der næsten virker sprødt.

Her er ikke stille. Trætoppene frembringer en lyd ikke ulig havets brus akkompagneret af fuglefløjt som et behageligt soundtrack til de strabadser, der venter lårbasserne. Den første del af stien er omgivet af mose – myr er et gammel ord for mose – og herefter går det ind mod Gammeldam og piltene. Piltene er store bunker af sten strategisk placeret på højtliggende positioner i terrænet, der tidligere har tjent som pejlemærker for at kunne færdes i terrænet i den tid, hvor her primært var lyng, og piltene kunne dengang ses på lang afstand.

Vandrestierne fører gennem et skovområde med en rig variation af flora og fauna samt svampe – der er gode chancer for at se den røde fluesvamp her (hvis ikke den skulle vokse i Helvedesbakkerne, hvor skulle den så vokse), men husk nok se og ikke røre. Områdets mange sprækkekløfter får terrænet til at ligne et stort og hidsigt barn enten har slået huller i landskabet eller taget enorme klippestykker op og kastet med dem. Det er på alle måder et eventyrligt og unikt stykke naturlandskab, hvis lige man ikke finder andetsteds i Danmark. Sprækkedalene gør også området geologisk interessant med blandt andet den særlige Svanekegranit.

Vi følger stien med markeret med den gule trekant. Her kommer man gennem fyrreskoven ved Dybedal og Gammeldam og her passerer man vandreblokke kaldet ’Trommerstenene’. Opkaldt efter Anders Trommer, der var trommeslager ved den bornholmske milits, men også rakker og udførte sit rakkerarbejde her i området, og fundamentet til hans hus ses nord for stien.

Dybedal er en smuk klippespalte op til otte meter dyb. Den fugtige bund giver en rigdom af bregner og blå- og brombær i sæsonen. Det er også her, man finder de nedfaldne klippeblokke, der kaldes ’Troldstauerne’.

Det er en vandresti med mange overraskelser

Hver gang at stien drejer eller knækker, så ændrer terrænet sig. Det går op, ned og selv om der er en trampet sti, så er vegetationen visse steder tæt, men det er forbavsende let at navigere og finde rundt. Man færdes reelt kun få kilometer fra de nærliggende byer, men man sjældent andre vandrere på disse ruter, og følelsen af isolation og uspoleret natur er et næsten overvældende gode. Uanset om man er vant til let adgang til natur i hverdagen eller ej, så føler man sig her som noget nær en opdagelsesrejsende. Har den mosbeklædte skovbund overhovedet været betrådt – nogensinde? I den privatejede skov passer naturen sig selv.

Stien fører hen over kanten af Årsdale ret. En stor lysning dækket af højlyng. Også dette område er bakket med klipper, men tager også imponerende imod sine vandrende gæster, når man kommer ud af skoven og åbenbarer sig med sit flotte syn. De mange store klippeflader kalder som naturskabte borde og bænke på en pause med kaffe fra termokanden. Luften er ren og her er ingen støjforurening. Tværtimod bliver man næsten højtidelig til mode ved synet af den lilla lyng.

Stien løber snørklet gennem lyngen og fører til Majdalen. Endnu en sprækkekløft, men den største i området og her vokser forskellige typer af lav og bregner. Det er endnu et spektakulært skue, der leder tankerne hen på fantasy-romaner eller storslåede eventyrfilm som ’Eventyret om ringen’.

Som en ægte tvilling er Helvedesbakkerne forbundet med Paradisbakkerne og de mange skilte og afmærkninger viser ruter mod Rokkestenen i Paradisbakkerne. Herfra åbner der sig nye ruter længere ind mod Almindingens centrale del.

En vandretur skal ikke føles som en sur pligt

For dem der gerne vil gå virkelig langt med etaper over flere dage, så er områdets stier forbundet med den nye Højlyngsrute tværs over Bornholm, men bare en times spadseretur i det tempo og omfang man nu magter kan føles som balsam for sjælen. Øen har masser af seværdigheder, men den største må være den helt særlige bornholmske natur, der bare venter på at blive udforsket.

Og stierne ændrer karakter alt efter sæson. Sommer har sin skønhed, efteråret kommer med farver, vinteren indtager skoven med barsk karakter, og foråret bringer liv. Men uanset hvornår man kommer hjem til sommerhuset eller ferielejligheden, får ild i brændeovnen og varmer en simreret tilberedt dagen før efter en rask gåtur i landskabet, så er man et ferieminde meget rigere.