Spis lækker røget sild eller andre røgvarer hos Nordbornholms Røgeri i Allinge.
Nordbornholms Røgeri
Spis mad med udsigt over Østersøen eller køb røget fisk med hjem hos Nordbornholms Røgeri i Allinge. Røgeriet ligger helt ned til klipperne og midt i den smukke bornholmske natur. Nordbornholms Røgeris historie går helt tilbage til 1898 og er undervejs blevet bygget om af flere omgange. Senest i 2024, da røgeriet blev hårdt ramt af stormfloden, der ramte Danmark i 2023. Røgeriet fremstår som en moderne virksomhed med respekt for det gamle.
Restauranten
Nordbornholms Røgeri er kendt for deres store fiskebuffet, som kan indtages alle dage fra klokken 11-21, fra påske til og med uge 43. Restaurantens atmosfære er afslappet og behagelig med plads til hele familien og børnene har rig mulighed for at boltre sig i klipperne og på Kæmpestranden.
I restauranten er det også muligt at bestille enkelte ala carte retter.
OBS: Det er en rigtig god ide at bestille bord på forhånd. Det kan du gøre online her.
Butikken
I fiskebutikken findes der et stort udvalg af røget fisk, fersk fisk, diverse sild og andre lækre delikatesser. Butikken har åbent alle dage fra klokken 9-18, fra påske og frem til nytår. Efter efterårsferien kan åbningstiderne variere, tjek deres hjemmeside www.nbr.dk. Om sommeren er det muligt at hente takeaway i butikken, som kan nydes på gåturen til f.eks. Hammershus eller på terrassen i sommerhuset. Deres fisketapas er en favorit hos mange.
Webshop
Det er muligt at få sendt fisk direkte hjem til hoveddøren. De sender røget fisk til hele Danmark og leverer indenfor 2 dage. Måske I skal bruge laks til jul eller sild til påske. Sortimentet kan ses på shop.nbr.dk.
Social:
Find åbningstider her:
nbr.dkÅbningstider denne uge:
Mandag
9:00-21:00
Tirsdag
9:00-21:00
Onsdag
9:00-21:00
Torsdag
9:00-21:00
Fredag
9:00-21:00
Lørdag
9:00-21:00
Søndag
9:00-21:00
Kontaktoplysninger
Adresse
Kæmpestranden 2
3770 Allinge