Tro og ritualer: Skibet var solens vogn
Når mennesker i forhistorien skabte billeder, var det næsten altid med mytisk eller religiøst sigte.
De enkelte helleristninger kan virke tavse -men når vi ser på helleristningerne i sammenhæng med andre fund, begynder vi at forstå, hvordan skibene kunne have haft en mytisk betydning.
Mange forskere mener, at skibet i bronzealderen blev set som solens transportmiddel over himlen, hjulpet af dyr som heste og andre symboler. Denne symbolik kunne også gælde for de dødes rejse i efterlivet.
Klippens kraft: Skåltegnenes hemmelighed
Over hele Bornholm, hvor bronzealderens mennesker har boet eller dyrket jorden, findes klipper og sten med skåltegn. Disse små, runde fordybninger har fascineret arkæologer og forskere i årevis, men deres betydning er stadig omgærdet af mystik. De fleste mener, at skåltegnene havde en rituel funktion, muligvis knyttet til frugtbarhed eller jordens dyrkning. Det at mærke den urgamle klippe kan have haft en symbolsk betydning, som vi i dag kun kan gætte på.
Der er bl.a. fundet små skåltegn på tre bautasten fra den tidlige bronzealder i det fredede naturområde Gryet ved Nexø.
Skåltegn er små runde fordybninger, typisk 4-5 cm brede og 1-10 mm dybe. Der kan findes hundredvis af skåltegn på et sted. Undertiden kan de danne rækker eller mønstre, men oftest er der kun nogle få tilfældigt spredte skåltegn.
Selve det at sætte et mærke i den urgamle klippe, kan have haft sin egen magi. Og mærkerne er jo blevet stående til vor tid!
Optegnet skåltegn – vær obs. på at de bornholmske helleristningerne ikke længere optegnes.
Madsebakke ved Allinge: Danmarks største helleristningsfelt
Madsebakke er hjemsted for Danmarks største helleristningsfelt og ligger lidt nord for Allinge på Nordbornholm. Ristningerne er fra den senere del af bronzealderen, eller mere end 2500 år gamle. De er næppe udført samtidig, sandsynligvis er der ca. 400 år mellem de ældste og de yngste billeder. Nær klippen er der fundet gruber med ildskørnede sten, og spor af en stenbrolægning.
Arkæologerne tror, at Madsebakke har fungeret som helligsted for mennesker i omegnen. Måske har stedet endog haft betydning for et større område. Helleristningerne er formentlig udført som led i mere omfattende ritualer. Man kan kun gætte på, hvad disse ritualer har bestået i. Det kan f.eks have været ofringer, hellige måltider, musik, dans og åndemaning.
Kun 100 meter fra Madsebakke, har der ligget to andre klipper med helleristninger. Disse klipper blev desværre sprængt i stykker i 1890, i en tid hvor der blev brudt granit i masser af små stenbrud på Nordbornholm. Samme skæbne ville sikkert have overgået Madsebakke, hvis ikke klippen havde været af dårlig kvalitet.
En af datidens mest energiske amatørarkæologer på Bornholm, skolelærer L. Petersen fra Allinge, nåede dog at lave skitser af begge ristninger. De viser skibe af almindelig type, men også den eneste tydelige menneskefigur som er kendt på Bornholm. Tilsammen har de tre klipper udgjort Bornholms mest markante kompleks af helleristninger. Mange andre helleristningsklipper ligger inden for en radius på 1-2 km.
