Forskudte ferieperioder giver muligheder for at optimere både din markedsføring og forretning.
Hvert år udarbejder Destination Bornholm oversigter over relevante nærmarkeders skoleferieperioder. Oversigterne kan hjælpe dig med at planlægge din markedsføring, personalevagter og produktion.
Langt de fleste børnefamilier planlægger deres ferier ud fra skolernes feriekalender, og derfor kan det være en rigtig god idé at holde lidt øje med skolernes feriekalender. Både for at få en idé om, hvornår det kan forventes, at der er flere gæster på øen. På den måde kan du tilpasse din forretning, men måske er det mest af alt interessant, fordi der ved at nærstudere feriekalenderne på de forskellige markeder, viser sig spændende muligheder for at arbejde med udvidelse af sæsonen.
For ferieperioderne er langt fra ens, hvis du sammenligner Danmark med vores nærmarkeder, og derfor kan der var overnatningerne at hente, hvis man ved, hvor man skal henvende sig.
Fx holder de i Norge efterårsferie i uge 40-41, i Sverige først i uge 44 og i Tyskland, hvor det varierer fra delstat til delstat, strækker efterårsferieperioden fra uge 40-44. Det samme billede gør sig gældende for næsten samtlige ferieperioder i løbet af året.