Vagtskifte hos Destination Bornholm

Gitte Tvilling har af private årsager valgt at opsige sin stilling som direktør for Destination Bornholm og giver stafetten videre til Anders Wiberg.

Anders har været ansat i Destination Bornholm som leder for marketing og turistinformation siden august, men træder nu ind som konstitueret direktør. Gitte har sidste arbejdsdag i april, så der er tid til at understøtte, at medarbejdere og projekterne kommer godt videre.

Gitte Tvilling udtaler; ”Jeg har besluttet at fratræde min stilling som direktør for Destination Bornholm. Jeg har været meget bevidst om præmisserne for jobbet og har haft bopæl på øen i min tid som direktør. Men der er faktorer, der gør, at tingene ikke længere hænger sammen og det rigtige for mig nu er at vende tilbage til København og fokusere på nye professionelle muligheder. Jeg er stolt af min indsats og det arbejde, vi har løftet sammen. Organisationen står stærkt, og jeg har fuld tillid til, at den positive udvikling fortsætter med min efterfølger. Det har været en spændende og lærerig tid, hvor jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med en dygtig organisation, engagerede medlemmer og et stærkt bornholmsk erhvervsliv. Bornholm vil altid have en særlig plads hos mig, og jeg ser frem til fortsat at have en stærk relation til øen og de mange gode mennesker, jeg har mødt her.”

Vagtskiftet sker i en tid, hvor Destination Bornholm står på et solidt fundament. Det er lykkes at fastholde de kommercielle overnatninger for 2024 med vækst udenfor sommermånederne . Turisterne har fortsat en høj tilfredshed med oplevelsen af Bornholm som destination. Gitte og Anders har arbejdet tæt sammen med teamet om en ny medlemsstrategi, og der er igangsat arbejdet med en fremtidssikret og mere effektiv hjemmeside og digital turistinformation. Det er derfor også et meget bevidst og gennemtænkt valg at bestyrelsen nu ansætter Anders Wiberg som konstitueret direktør. Bestyrelsesformand Kirstin Blomgren udtaler:

“Vi er meget ærgerlige over Gittes beslutning om at forlade stillingen som direktør. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og det positive aftryk, Gitte har nået at sætte. Heldigvis er vi i samarbejde med Gitte og Anders lykkes med at bruge situationen til at ryste posten. Vi har tilpasset organisationen til vores strategi og prioriterede indsatser, så vi nu, trods Gitte forlader os, er et rigtigt godt sted til at bevæge os fremad herfra.”

Anders Wiberg konstitueres således som direktør fra dags dato. Anders bor i Nexø med sin familie og har tidligere arbejdet for DSB, 3, Canal Digital, som Digital Chef for Kræftens Bekæmpelse, og på Bornholm hos BCB og efterfølgende mere end 5 år som selvstændig marketing- og ledelseskonsulent. Anders udtaler sig således om den nye rolle:

“Destination Bornholm er en vidunderlig størrelse. I fællesskaberne omkring vores fantastiske medlemmer, vores skønne medarbejdere, de øvrige destinationer og VisitDenmark, øens mange gæster, samt de unikke bornholmske muligheder, vil vi skabe stærke muligheder for fremtiden.
Jeg har nydt hvert et øjeblik af samarbejdet med Gitte – og personligt og fagligt er det et stort tab for mig og organisationen. Samtidig er dette næste skridt i mit arbejdsliv, ét jeg er ovenud lykkelig for, stærkt motiveret og parat  til. 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00