Ny rapport viser markant opbakning til turismen

Øens borgere er turismens heppekor og er meget bevidste om, at turismen er vigtig for lokalsamfundet. En helt ny rapport viser, at bornholmerne i langt højere grad end den gennemsnitlige dansker bakker op om turismen. Øens borgere føler endvidere, at de har et medansvar for turisternes ferieoplevelser.

En ny borgeranalyse foretaget af Epinion for VisitDenmark og Destination Bornholm viser, at bornholmerne i højere grad end den gennemsnitlige dansker oplever turismen som en gevinst. Således mener 81,6 % på Bornholm, at turismen skaber flere positive end negative konsekvenser i lokalområdet. Til sammenligning er det nationale gennemsnit i rapporten 68,6 %.

Fremgang i opbakning til turismen

De næsten 81,6 % er en flot stigning i forhold til 2024, hvor tallet var 75,8 %. Udviklingen fra 2024 til 2025 viser en positiv udvikling af opbakningen. Flere bornholmere ser turismen som en nødvendig livsnerve og bakker dermed op om erhvervet. Bornholmerne anerkender turismens betydning for øens økonomi både i turistbranchen men også for resten af Bornholm og dermed til gavn og glæde for alle på øen.

Stolte bornholmere føler medansvar

Rapporten peger generelt på, at borgere i turismeprægede områder ofte både er mere stolte over deres lokalområde, føler et medansvar for turisternes oplevelser og støtter en fortsat promovering af deres lokalområde for at tiltrække turister. Denne tendens ses meget tydeligt på Bornholm:

  • 73,5 % bornholmere svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har et medansvar for, at turisterne får en god oplevelse. Nationalt er det procenttal kun på 54,5 %.
  • 79 % af bornholmerne er stolte over, at turister har lyst til at besøge deres område, hvilket på landsplan kun gør sig gældende for 67,9 %.
  • Ligeledes erklærer 76,6 % af bornholmerne sig enige eller meget enige i, at det er vigtigt at markedsføre øen for at tiltrække gæster. Dette tal er på landsplan 68 %.

Destination Bornholm er naturligvis glade for den store opbakning til turismen. Leder af Forretningsudvikling  & analyse Simon Lambrecht udtaler

 

Det er en tydelig indikation på støtte til turisterhvervet og Destination Bornholms arbejde. Det glæder os, at bornholmerne ser værdiskabelsen af turismen, og at der er opbakning til fortsat markedsføring af øen. Det er samtidig en støtte til vores tæt på 600 medlemsvirksomheder, der hver dag knokler for at give øens gæster gode oplevelser og ferieminder”

Destination Bornholm er det bornholmske turisterhvervs udviklings- og markedsføringsorganisation. Turismen på Bornholm skaber årligt 3900 fuldtidsjobs og turismeomsætningen 4,6 mia. ( 2024 tal. 2025 tal er tilgængelige senere på foråret)

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00