Formand i Vandpleje Bornholm Bjarke Borup er en utrolig glad mand. Lystfisker Danmark har netop bevilget Vandpleje Bornholm kr. 100.000. Støtten skal først og fremmest gavne fiskebestandene, men også Bornholm generelt på den lange bane.
”I samarbejde med lokale frivillige, virksomheder, lodsejere, skoler og Bornholms Regionskommune ser vi frem til at sætte ekstra skub det vigtige arbejde med at styrke forholdene for vores pressede fiskebestande.” udtaler Bjarke Borup og fortsætter: ”Hos Vandpleje Bornholm arbejder vi dedikeret for at forbedre og vedligeholde de bornholmske vandløb, sikre renere vand og fremme biodiversiteten i og omkring øens åer. Vi stræber efter at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at have sunde vandløb, hav og omkringliggende natur, som fungerer optimalt. For at kunne nyde naturens ressourcer er det afgørende, at vi også beskytter dem. Dette er en opgave, som vores mange engagerede frivillige deler og brænder for, og med den nye støtte, kan vi nu sætte ekstra skub i de mange nødvendige opgaver.”
Hos Destination Bornholm er de også begejstrede over det økonomiske skulderklap, der gives til den vigtige indsats, de frivillige gør for ørredbestandene på Bornholm