Hun skal stå i spidsen for Bornholms turisme

Det bliver Gitte Tvilling, der fremover skal være direktør for Destination Bornholm efter Pernille Kofod Lydolph, som forlod stillingen ved årets udgang.

52-årige Gitte Tvilling er i øjeblikket direktør for Landbrugslotteriet, hvortil hun i 2019 blev hentet fra en stilling som marketingchef i Tivoli. Hun overtager direktørstolen hos Destination Bornholm d. 1. april.

”Bestyrelsen er virkelig glad for at have fundet en kandidat med både relevante faglige kompetencer, erfaring fra turisterhvervet, og de rette menneskelige egenskaber til at lede Destination Bornholm og opretholde det høje ambitionsniveau, vi har for turismen på øen,” udtaler Kirstin Blomgren, formand for Destination Bornholms bestyrelse.

Gitte Tvilling er cand. merc. i økonomisk markedsføring og har en MBA fra Henley Business School.

Hun er bornholmsk gift og har familie på øen, men bor i dag i København. I forbindelse med tiltrædelsen flytter hun med sin mand til Bornholm, hvor de allerede ejer det hus, som skal danne rammen om deres nye liv på øen

Jeg glæder mig meget til at overtage stafetten fra Pernille og går ydmygt til opgaven, hvor jeg sammen med det kompetente team vil have fokus på at sikre en fortsat positiv udvikling af turismen på Bornholm. Jeg ser frem til de nye, spændende relationer og samarbejdet med øens mange turismeaktører”

siger Gitte Tvilling.

Gitte Tvilling blev valgt i et stort ansøgerfelt med over 50 ansøgere og blandt mange kvalificerede kandidater. ”Jeg er stolt af, at så mange ønskede at blive vores nye direktør, og særligt, at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Gitte til denne stilling”, fortæller Kirstin Blomgren.

Turismen på Bornholm omsætter for ca. 3,8 mia. kr. og genererer 3500 fuldtidsstillinger på øen. Destination Bornholm arbejder på at markedsføre og udvikle turismen på Bornholm og har opbakning fra ca. 600 medlemmer.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00