Klassiske koncerter med kammermusik på højt niveau forår og efterår.
Bornholms Musikforening er øens klassiske musikforening med en lang tradition. Foreningen arrangerer 6-8 koncerter årligt med kammermusik (både kendt traditionel og nyere) med såvel kendte som nye unge musikere og ensembler. Hvert år udgives en folder med årsprogrammet og noter om de medvirkende.
Med dit medlemskab støtter du Bornholms Musikforening og den klassiske musik på øen. Det koster 100 kr. årligt at være medlem af foreningen.
Medlemskab giver ret til reduceret entré ved de fleste koncerter. (Se priser ved de enkelte koncerter).
Unge under 25 har gratis adgang til koncerterne.