Svenskerne er tilbage

Efter 2 år med næsten udelukkende danskere på øen, er de udenlandske gæster i den grad tilbage. Ikke mindst svenskerne, som har været savnet på Bornholm.

Har du også hørt flere svenske gloser rundt omkring i de bornholmske gader denne sommer? Destination Bornholm har, gennem hele foråret, gennemført massive markedsføringskampagner for at få de svenske gæster tilbage til Bornholm. Øen har, igennem de senere år, haft udfordringer med at tiltrække svenskere, ikke mindst pga. af den svage svenske krone. Sverige er et vigtigt marked for Bornholm og samtidig et område med et stort vækstpotentiale. Svenskerne er prisbevidste, og rejser gerne udenfor sommerperioden, når prisen er lavere. Derfor passer de rigtig godt ind i ønsket om sæsonforlængelse. Den korte rejsevej skaber endvidere potentiale for genbesøg.

Markedsføringsindsatserne har været koncentreret i Syd-og Vestsverige. Coronakrisen har sat ekstra fokus på tryghed og sikkerhed, og Bornholm kan tilbyde det, som svenskerne værdsætter mest – nærhed og mulighed for at tage bilen på ferie.

For at styrke fortællingen om Bornholm, har Destination Bornholm valgt kanaler, der gør det muligt at dykke lidt dybere. Et samarbejde med mediegiganten Bonnier, har gjort det muligt at producere en række artikler, som er publiceret i store svenske medier. Videoer på YouTube har også været en del af tiltaget. Bornholm har derudover vist sig frem på digitale skærme på togstationer i Malmø og Helsingborg. Kampagnerne har resulteret i 30,5 mio. visninger.

Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm udtaler:

Det strategiske arbejde med Bornholms turisme og herunder markedsføringen af øen er vigtigt. Derfor er det også en fornøjelse, at indsatsen har båret frugt”

Destination Bornholm har samtidig intensiveret presseindsatsen i Sverige, og en række medier samt influencers har foråret igennem besøgt Bornholm. Dette har givet omtale i en række svenske dagblade, magasiner og på sociale medier. Medier som Svenska Dagbladet, Expressen samt Ystad Allahanda har alle besøgt øen, og har efterfølgende forkælet deres læsere med en dosis Bornholm.

Kombinationen af kampagner og presseindsats sikrer, at svenskerne flere gange og på mange kanaler, bliver påvirket af budskabet omkring Bornholm. Dermed er Bornholm forhåbentlig top-of-mind, når de skal vælge feriedestination.

Til og med juni har Bornholm haft godt 18.000 svenske overnatninger, mod blot 2.000 i 2021. Fra uge 32 fortsætter kampagneindsatsen, for at friste de svenske gæster med et besøg på Bornholm i den smukke sensommer og efterår.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00