Firmaet har to advokater, der beskæftiger sig med alle juridiske problemstillinger lige fra oprettelse af testamente og ægtepagt til førelse af komplicerede retssager. Advokatfirmaet består derudover af tre advokatsekretærer og en bogholder. Begge advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Derudover er advokaterne medlem af Danske Advokater. Begge advokater er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos CNA.
Advokatfirmaet er oprindelig stiftet af nu afdøde landsretssagfører Bent V. Christophersen i 1955. Advokat Bo Hansen blev ansat som fuldmægtig i 1971 og blev optaget som partner i 1980. Siden 1986 har firmaet været drevet af Bo Hansen som ansvarlig indehaver. I 2014 blev virksomhedsformen ændret til et anpartsselskab, som ejes i fællesskab af Bo Hansen og Morten Hartelius, der har været ansat siden 2003.