Tema
Helleristninger på Bornholm: Fortidens billeder
Bronzealderen på Bornholm strækker sig fra cirka 1700 f.Kr. til 500 f.Kr., og markerer en tid med betydelig kulturel og teknologisk udvikling.
Bornholm er særlig kendt for sine helleristninger, som findes over hele øen og giver os et unikt indblik i bronzealderens religiøse liv og de forestillinger, der prægede indbyggernes verden. Desuden findes der et imponerende antal røser, gravhøje og bautasten, der vidner om en rituelt rig kultur.
De fleste fund fra bronzealderen på Bornholm stammer fra grave. I den tidlige bronzealder blev de døde begravet i store gravhøje, ofte i stenkister eller egetræskister, med rigelige gravgaver. Disse gravhøje blev nogle gange udvidet over tid, når nye begravelser blev foretaget, hvilket førte til deres betydelige størrelse.
I den sene bronzealder skiftede man til ligbrænding, hvor urnen med asken fra den afdøde blev nedsat i gravhøjene. Dette skifte afspejler sandsynligvis en ændring i religiøse overbevisninger.
De mest fascinerende spor efter bronzealderen på Bornholm er de mange helleristninger, der findes rundt omkring på øen. Disse billeder og symboler, som er hugget ind i større sten og klippeflader, menes at have haft en dyb religiøs betydning, muligvis knyttet til solkulten og naturens cyklus.
På Nordbornholm finder du Madsebakke ved Allinge, som er Nordens største helleristningsfelt.
Fra den sene bronzealder stammer også de mange røser, som er gravhøje opført af sten. Disse stenrøser blev ofte placeret over ligbrændingssteder eller urner med aske, og de er især bevarede i områder, hvor jorden er vanskelig at dyrke, såsom i skovområder.
Bornholms største samling af røser findes i Gryet nær Nexø, hvor du også kan se nogle af øens ældste bautasten. Bautastenene, som står som monumenter fra fortiden, blev sandsynligvis brugt til at markere vigtige steder eller personer.
Èt museum - fire unikke oplevelser
På Madsebakke i Allinge kan du se mange helleristninger
