Bornholms Velkomstcenter er del af Bornholms Turistinformation - og med placeringen på havnen i Rønne, er dette et godt sted at starte din ferie på Bornholm.
Hos turistinformationen Bornholms Velkomstcenter i Rønne hjælper vi dig gerne videre med oplysninger om overnatning, oplevelser og events, transport på øen, rejsemulighederne til Bornholm – eller netop de ønsker om information du måtte have. Vi hjælper dig også meget gerne med en smuk gave af bornholmsk kunst- og kunsthåndværk til én du holder af. Vi har også bagageopbevaring – du kan få opbevaret dine ting i Velkomstcenterets åbningstid for kr. 20,- pr. boks (du kan også opbevare din bagage i nabobygningen hos Bornholms Cykeludlejning).
* købe billetter til BAT, øens kollektive trafik
* købe billetter til DSB
* købe koncert og teaterbilletter fra Ticketmaster og Billetten
* finde masser af brochurer og mange gode bøger, kort etc.
* få gode råd og få formidlet diverse kontakter
* købe flot bornholmsk kunst og kunsthåndværk
* købe og skrabe dit Ø-PAS®. Stemplet sidder i vindfanget, så du kan skrabe selv udenfor vores åbningstider.
* frit benytte vores trådløse netværk
Har du brug for flere og uddybende informationer, så send en mail til info@bornholm.info. Turistinformationen i Rønne vil også meget gerne høre fra dig – ikke bare med kommentarer til vores udbud her på nettet, men også med kommentarer til og forespørgsler på feriemuligheder på Bornholm.
Kontakt os også i de forskellige lokale turistinformationer hos Bornholms Turistinformation i Allinge, Gudhjem og Nexø. Her kan vi hjælpe dig med nyttige lokale informationer.
Turistinformationen Bornholms Velkomstcenter – Rønne er placeret centralt lige ved Rønne Havn. Bornholms Velkomstcenter – Rønne blev indviet den 4. juni 1992 og selve bygningen er skabt i samarbejde med Steenbergs Tegnestue, Bornebusch Tegnestue og arkitekt Michael Jürgensen. Bornholms Velkomstcenter – Rønne og Destination Bornholm er beliggende i samme bygning.
Entré
Gratis
Bagagebokse
20 kr.
Adresse
Ndr. Kystvej 3
3700 Rønne