Bronzealderen på Bornholm

De fleste fund på Bornholm er gravfund
De fleste fund på Bornholm fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.) er gravfund. Begravelsesskik­kene ændrede sig gennem bronzealderen. I første halvdel af perioden opførte man store gravhøje af jord og græstørv, bygget op over den døde, som var lagt, fuldt påklædt, i en stenkiste eller egetræskiste. Højen blev ofte udvidet i forbindelse med senere begravelser, hvorved de kunne blive meget store. Graven blev udstyret med gravgaver, som afspejler den dødes position i samfundet. I anden del af perioden gik man over til ligbrænding, og ofte finder man gravurner, som er nedsat i gravhøjen på et senere tidspunkt.

Røser på Bornholm
Fra sidste del af bronzealderen stammer også røserne, som er gravhøje opført af sten. Røserne er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller over en urne med asken fra den døde. Gravhøjene af jord findes i stort tal på hele Bornholm (tættest langs kysterne) og røserne er især bevaret, hvor dyrkning af jorden er mest besvær­lig, dvs., at de fleste i dag befinder sig i skovbevoksede områder. Bornholms bedst bevarede røsegravplads og oldtidslandskab findes midt inde i Almindingen. Både gravhøjene og rø­serne er ofte samlet i grupper.

Bautastene og helleristninger på Bornholm
Bornholm er det sted i Danmark, hvor du kan finde flest bautasten og helleristninger. Bautastenene, der er opretstående sten uden indskrift, står enkeltvis eller i grupper og ofte i forbindelse med røser. De mest forunderlige spor, bronzealderens mennesker satte sig på Bornholm, er dog de mange helleristninger. En helleristning er billeder og tegn hugget ind i større sten og klippe­flader. Man formoder, at helleristningerne har haft religiøs betydning, men endnu ved man ikke meget om den forestillingsverden, der ligger til grund for dem. De største helleristningsfelter finder du på Nordbornholm – bl.a. det store felt Madsebakke ovenfor Allinge.