Bornholms Kunstrunde

Kom indenfor hos de bornholmske kunstnere og kunsthåndværkere. Oplev det store udbud af kunstliv på Bornholm i Kristi Himmelfarts-ferien.

Bornholms Kunstrunde foregår i dagene 10. – 14. maj 2018.

Kunsthåndværk og kunst har altid været udbredt på Bornholm, og øen har rigtig meget at byde på. Derfor har Bornholm fået sin egen kunstrunde.

Kunstrunden er fire dage med åbent hus hos kunstnere, kunsthåndværkere og udstillingssteder.

Under kunstrunden kan du ved hjælp af et særligt kunstrundekort og en hjemmeside orientere dig om hvem der holder åbent, og dermed planlægge din helt egen tur rundt i kunsten.

Læs mere på arrangementets hjemmeside.

Bornholms Kulturuge

Hvert år i uge 38, når den bornholmske sensommer med varme og farvepragt er på sit højeste, inviterer Kulturugen til fordybelse og forkælelse med kulturbegivenheder hver dag og på hele øen.