Camp Nordskoven kombinerer den enestående Bornholmske natur med komfort, samvær, nærvær og masser af oplevelsesmuligheder - Vi ligger i gåafstand fra færgen og lige der, hvor den store natur begynder, med lækker strand, skov og hyggelige Rønne tæt på.
Nordskoven rummer nogle helt særlige muligheder som base for jeres lejrskole. Vi har 28 hytter i forskellige størrelser, vi har velindrettede glampingtelte i 5 forskellige størrelser og udstyrsniveau samt dejlige rammer til at lave jeres egen camp med egne telte – vi hjælper jer med at finde den helt rigtige løsning for jer.
Hytter: På Nordskoven er vores hytter samlet i ét område, som gør at I er tæt på hinanden samtidig med at I har hver jeres hytte med god plads omring jer. Hytterne er fra 2 personer uden køkken, bad og toilet til 6 personer med køkken, bad og toilet .
Glamping: Vi har rundt på pladsen indrettet 4 forskellige hyggelige camps med glampingtelte. De er indrettet med plads til henholdsvis 2 – 4 – 6 pers, dyner og puder, strøm, køleskab og hyggehjørne.
Camping: I kan også bygge jeres helt egen camp på Nordskoven. Placeringen omgivet af skov og tæt på lækker sandstrand samt hyggelige Rønne by er ideel og praktisk. Her er ALTID læ og næsten altid sol. De store områder indbyder til samvær og nærvær omkring bålsted og alt der hører til.
Pris fra 135,- pr. nat pr. elev
Tags: