Det er forsat muligt at komme til Bornholm med DSB Frirejse, men du skal fremvise legimitation ved rejser ind og ud af Sverige. Kontrollen gennemføres i hhv. Malmö ved udrejse og i Ystad ved hjemrejse. Muligvis også ved den danske grænse.
Læs mere om regler for lejrskole på DSBs egen hjemmeside her.
Reglerne kort forklaret
Der er følgende retningslinjer for skolerejser med mindreårige skoleelever til Bornholm via Sverige, som er ledsaget af lærere:
- Børn/unge under 18 år, der er statsborger i Norden/EU/EØS, skal ikke medbringe pas.
- Lærerne skal medbringe eget gyldigt pas.
- Læreren skal fremvise en liste med elevernes fulde navne og fødselsdage.
- Godkendelse fra mindreåriges værge, om at den/de medfølgende voksne er ansvarlige for de mindreårige. For mindreårige er forældremyndighedsindehaveren værge. Er der fælles forældre-myndighed, er begge forældremyndighedsindehavere værger, jf. værgemålslovens § 2.
Skolerejsedeltagere, som er fyldt 18 år, er omfattet af de almindelige regler. Hvis de er nordiske statsborgere skal de fremvise pas. Læs de officielle retningslinjer fra svensk politi her.
For elever uden nordisk/EU/EØS statsborgerskab
Mindreårige, som ikke er statsborgere i Norden, EU eller EØS, men bosat i en medlemsstat og har opholdstilladelse, skal heller ikke medbringe pas. For disse elever skal udfyldes en blanket, nærmere herom kan læses her.
Har du spørgsmål?
Har du stadig tvivlsspørgsmål, så kontakt Borgerservice her, eller kontakt DSBs skoleafdeling kontaktes på tlf. 24 68 91 57 eller mail skole@dsb.dk