Image

Hjælp til planlægning af lejrskole på Bornholm

Bornholm har en lang tradition som lejrskoledestination. Øen byder på en unik mulighed for at bryde de vante rammer i klassen.

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med Hammershus Slotsruin og Bornholms hvide rundkirker? Bornholm har dog meget mere at byde på. Se for eksempel de store dinosaurusser hos Natur Bornholm eller hør om dengang store dele af Rønne og Nexø blev bombet under russernes besættelse af øen efter 2. verdenskrig. Øens aktører har erfaring med planlægning af lejrskoler og bidrager til at give eleverne et stort fagligt udbytte og en sjov oplevelse – samtidig med du bliver hjulpet med planlægningen.

Aktiviteter til lejrskoleklasser

Vi vil gerne gøre det let for dig, som skal planlægge lejrskoleopholdet. Derfor har vi på dette site samlet et udvalg af aktiviteter, som er skræddersyet til lejrskoleklasser og Skoletjenestens krav til undervisningsforløb. Du finder det under sektionen ”Aktiviteter” i hovedmenuen. Sektionen giver dig et fint overblik over mangfoldigheden blandt aktivitetstilbud, og artiklerne gør det let for dig som lærer at oplyse hvilke fag der arbejdes med ved de forskellige attraktioner.

Den lette model – pakkeløsninger

Vi anbefaler dig også at tage kontakt til de bornholmske rejsebureauer, som har mange års erfaring med at sammensætte spændende pakkeløsninger til lejrskoler. Vælger I f.eks. en pakkeløsning holdes den praktiske planlægning på et minimum – eksempelvis er alt transport inkluderet i pakkeløsningerne. En stor lettelse af planlægningsarbejdet. Susanne fra Samsø Friskole valgte denne løsning, da hendes klasser skulle besøge Bornholm. Susanne udtaler:

Vi besøgte Bornholm med en gruppe 4. – 6. klasses elever sidste år og var meget begejstrede for nogle stærkt inspirerende dage på den hyggelige Solskinsø. Vi havde arbejdet med Bornholm hjemme på skolen, og alt hvad vi så og oplevede levede helt op til alle forventninger. Vores lejrskoleophold var meget professionelt arrangeret af Connie hos Team Bornholm, der også gjorde det nemt for os at vælge relevante aktiviteter blandt de mange pakkeløsninger, som hun har på hylderne. Vores elever snakker stadig meget om alt det de oplevede, og vi glæder os meget til at skulle tage en ny gruppe elever med til Bornholm.
– Susanne H. Petersen, Skoleleder, Samsø Friskole.

Image

Nord- og Sydbornholm

Et eksempel på en pakkeløsning kan være den berømte Nord- og Sydtur, som mange lejrskoler vælger. På den nordlige del af Bornholm findes klippekysten, Hammershus, Jons Kapel og Hammerknuden, mens Sydbornholm byder på hvide sandstrande ved Balka og Dueodde, historiske bunkers og oplevelsescentret NaturBornholm. Team Bornholm, som er en af øens eksperter i lejrskoleophold, udbyder blandt andet en Nord- og en Sydtyr, der giver mulighed for bustransport til nogle af øens bedste attraktioner. Her vil eleverne bl.a. opleve HelligdomsklipperneGudhjem byJons KapelØsterlars RundkirkeBornholms Museum og NaturBornholm (med udstillingen ‘De danske dinosaurer‘). Læs om pakken ‘Bustur – Nordbornholm’ her.

Inspiration og vejledning

Vi har også samlet en række artikler med inspiration og vejledning, som hjælper med planlægningen af lejrskolen og hvordan opholdet kan tænkes ind i det almindelige skoleforløb. Læs bl.a. artiklen ‘Forbered et læringsbesøg‘, som giver gode råd til forberedelsen, og om DSB Frirejse, som giver gratis transport. De fleste lejrskoler rejser via København og gennem Sverige til Ystad for at tage hurtigfærgen til Rønne. Husk I øvrigt, at Sverige har introduceret ID-kontrol ved Øresundsbroen fra januar 2016. Det er derfor et krav at lærer, såvel som elever medbringer gyldigt billed-ID ved ankomsten til Sverige. Vi har skrevet en artikel, som beskriver reglerne for ID i forbindelse med skolerejser – læs den her.

Vi glæder os til at se jer!

Vi håber du har fået inspiration til et lejrskoleophold på Bornholm for dig og din klasse. På denne hjemmeside findes inspiration, oplevelser, praktisk information og overnatningssteder, som er tilpasset til lejrskoleklasser. Det kan dog anbefales, at tage kontakt direkte til en lejrskoleoperatør, som f.eks. Connie hos Team Bornholm (connie@teambornholm.dk, tlf. 5695 8566) eller en af øens vandrehjem, da de kan hjælpe med at planlægge den helt rigtige tur.

Vi glæder os til I besøger Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00