Begrænset opbevaringskapacitet på Velkomstcenteret
Bornholms Velkomstcenter kan opbevare ca. 40 stykker bagage. Derfor beder Velkomstcenteret om, at I som lejrskole booker plads til bagageopbevaring i forvejen. Book gerne i god tid, på den måde kan I være sikre på at få plads.
Praktisk information om bagageopbevaring i Velkomstcenteret i Rønne
Opbevaring af en større mængde bagage kan gøres i Velkomstcenteret i Rønne – og kun for lejrskoler (ellers benyt dig af bagageopbevaringsboksene i Velkomstcentret).
Velkomstcentret kan kun opbevare bagage i åbningstiden (typisk mandag-fredag kl. 9-16 – se aktuelle åbningstider her)
Pris
Prisen for opbevaring af bagage for lejrskoler er 10 kroner per person, som betales ved kassen i Velkomstcentret.
Sådan reserverer I plads
Reservering af plads til bagageopbevaring i Rønne skal foregå per mail. Oplys heri venligst:
- Hvor mange personer, der kommer
- Hvilken dato og i hvilket tidsrum på dagen I ønsker bagageopbevaring
- Navn på kontaktperson
- Hvilken skole i kommer fra
Send jeres forespørgsel til info@bornholm.info.
Vi ønsker jer et rigtig godt ophold på Bornholm.