GoBornholm tilbyder en sej omgang klatring og rappelling i Vang Granitbrud på nordbornholm. Her får alle ”hands on” med den bornholmske granit og får en personlig succesoplevelse ved at hæve sig over resten af klassen under sikker overvågning af vores uddannede instruktører. Rappelling giver et sug i maven, når man helt på egen hånd skal fire sig ned højt oppe fra.
Vi er et ungt team af outdoor entusiaster, der har formidlet og lavet kvalitets outdoor-oplevelser i fire år med successen Eastwind Surf og kajakcenter som spydspids.
På to en halv time kommer kommer alle eleverne i klatresele og op ad klippen med topsikring. I mellemtiden sørger GoBornholm for at der er andre aktiviteter, så alle elever er beskæftigede under arrangementet. Vang Granitbrud er den perfekte lokation for en skoleudflugt og emmer af gode historier. Granitbruddet er en hjørnesten i Bornholms tusind år gamle industrihistorie med sin anlæggelse i forbindelse med Hammershus og har desuden en unik natur, som blandt andet rummer Danmarks eneste yngleplads for vandrefalken – verdens hurtigste dyr.
Sporty læring med rapelling og klatring kan bidrage med at opfylde trinmål i idræt, historie samt natur og teknik.
Udover klatring tilbyder GoBornholm en lang række andre aktiviteter og overnatningsmuligheder for skoleklassser, som rejser på lejrskole på Bornholm
Læs mere om klatring på Bornholm her